Disse ni hverdagsting bruger de fleste forkert

Mathias Madsen

143 uger siden

|

21/03/2022
Guides
Foto: ebaumsworld.com
Foto: ebaumsworld.com
Selvom du måske tror, at du har fuldstændig styr på det, så er der flere hverdagsting, som kan bruges mere effektivt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange af hverdagens små opgaver kan gøres nemmere, mere effektive eller bedre, hvis man følger nedenstående råd.

Du bruger madolie forkert

Hvis du er typen, som smider den lille plastikforsegling, som sidder under låget på en flaske med madolie, ud, så skal du læse med her.

Forseglingen kan nemlig bruges til at gøre det nemmere at dosere olien. 

Fremfor at smide den ud, skal man bare vende den om og klemme den ned i flaskehalsen igen, og så er flasken meget nemmere at hælde af. 

Sådan bør du virkelig varme din mad i mikroovnen

Hvis du ofte har problemer med, at maden er kold nogle steder og varm andre steder, når du varmer mad i mikroovnen, så er løsningen heldigvis simpel. 

I stedet for at stille tallerkenen midt på glaspladen i mikroovnen, så skal den nemlig stå så langt ude i kanten som muligt. 

Vær opmærksom hvis du bruger vasketabs til tøjvask

De fleste fylder nok vaskemaskinen op først og lægger så vasketabsen ind, men det er faktisk den forkerte rækkefølge. 

Man bør nemlig altid lægge vasketabsen under tøjet, og så er det desuden værd at huske, at det er en dårlig ide at bruge vasketabs, hvis man vasker en kold vask, da forseglingen så ikke bliver brudt ordenligt, og man derfor risikerer at få en plet på tøjet. 

Deodorant er ikke kun til armhulerne

Deodorant er generelt mest effektivt, hvis det bruges på kropsområder, hvor man sveder meget, og det ér derfor en god ide at bruge det i armhulerne. 

Man kan dog med fordel også bruge det i for eksempel knæhaserne, på inderlåret og i navlen for optimal effekt. 

Skuffen under ovnen er ikke til grillriste og bageplader

Selvom de fleste bruger skuffen under ovnen til at opbevare ovnudstyr, så var den faktisk oprindeligt ment som et varmeskab. 

Skuffen kan nemlig bruges til at holde maden varm, mens man tilbereder resten eller eventuelt desserten. 

Blendere skal fyldes på en bestemt måde

Hvis du ofte oplever, at din blender har svært ved at blende de ting, som du putter i den ordentligt, så er det måske, fordi du gør det i den forkerte rækkefølge. 

Mange putter nemlig faste ting som bær i først og derefter væske som for eksempel mælk. 

En blender virker dog bedre, hvis man hælder væsken i først. 

Alle svuppere er ikke ens

Hvis du nogensinde står med et stoppet toilet, er det måske ikke verdens bedste ide at bruge den velkendte røde svupper med en flad ende. Den er nemlig beregnet til håndvaske. 

Man skal derimod have fat i en svupper med tilspidset ende, selvom en 'almindelig' svupper nok er bedre end ingenting. 

Der ér en rigtig måde at hænge toiletpapir på

Det har længe været diskuteret om toiletpapir skal hænge med papiret ind til eller ud fra væggen, og svaret findes faktisk i patentet fra 1891.

Sådan skal toiletpapir ifølge patentet fra 1891 hænge / Foto: Shutterstock

Her har toiletpapirets opfinder, Seth Wheeler, nemlig patenteret toiletpapiret med enden hængende ud fra væggen. 

Kinabokse er ikke bare bokse

De velkendte take-away beholdere kan nemlig foldes ud og bruges som en tallerken.

Slut med at få fedtede fingre, fordi man ikke kan få fat i den sidste indbagte reje på bunden af æsken.