Disse 5 ting må du ikke give din hund i juletiden: Kan få alvorlige konsekvenser

Kamille Isaksen

2 timer siden

|

19/12/2024
Guides
Foto: OLIVERS
Foto: OLIVERS
Der er skjulte farer overalt i juletiden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Julen er lige rundt om hjørnet, og du kan næsten allerede mærke magien i luften.

Julen er hjerternes fest, men lad os være ærlige - julen er også madens fest.

Mens vi måske slipper med en tung mave efter lidt for meget konfekt, kan julens fristelser være langt mere alvorlige for din hund.

Små farer lurer overalt på julebordet.

Sådan skriver OLIVERS i en pressemeddelelse, som hjælper dig med at få styr på hvad din hund må spise, og hvad den absolut skal holde sig fra?

Du har sikkert hørt, at der er mange ting, hunde ikke kan tåle.

Listen over farlige fødevarer kan virke forvirrende og lang. Er chokolade virkelig så farligt? Hvad med rosiner? Og må hunden smage på den lækre and?

Her er alt, hvad du skal vide for at sikre en glad og tryg jul for både dig og din hund.

Hold igen med rester fra julebordet

Julen er en tid, hvor vi forkæler dem, vi elsker og selvfølgelig også hunden.

Men vær forsigtig, for især i juletiden er risikoen for at servere noget skadeligt større end nogensinde.

Fra flæskestegens sprøde svær til fed sovs og småkager er der mange ting, din hund helst skal undgå.

Chokolade 

Julen er fyldt med chokoladefristelser: konfekt, fyldte chokolader og diverse chokoladeovertrukne lækkerier.

Men som du måske ved, er chokolade et klart no-go for din hund. Chokolade indeholder theobromin, et stof, der kan gøre din hund alvorligt syg.

Selv små mængder kan føre til opkast, hyperaktivitet og i værste fald kramper. Jo mørkere chokoladen er, desto farligere er den. Så sørg for, at julekonfekten er uden for rækkevidde af din nysgerrige vovse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: OLIVERS

Rosiner og vindruer 

Selvom rosiner og vindruer kan virke harmløse, kan de skabe store problemer for din hund.

Disse frugter kan forårsage alvorlige nyreskader, og i nogle tilfælde skal der kun få stykker til for at gøre din hund meget syg.

Vores anbefaling er derfor at holde rosinerne i julekagen og langt væk fra gulvet og din hunds rækkevidde.

Fedtholdig julemad 

Flæskesteg med sprødt svær, saftig and og den uimodståelige, fede sovs.

Julebordet er en sand fest for smagsløgene, men for din hund kan det hurtigt blive en mavepine.

For meget af den fede mad er en stor udfordring for hundens fordøjelse og kan føre til alt fra ubehagelige maveproblemer til betændelse i bugspytkirtlen.

Derfor er det bedst at holde igen med julebordets herligheder til din hund – uanset hvor lokkende dens øjne måtte være.

Nødder 

Selvom nødder er en lækker snack for os, kan de være giftige for din hund.

De kan føre til forgiftning med symptomer som sløvhed, opkast og besvær med at stå eller gå.

For at sikre en glædelig og sikker jul skal nødder holdes langt væk fra din vovse.

Heldigvis er der masser af måder at forkæle din firbenede ven på uden at gå på kompromis med dens sundhed.

Med simple forholdsregler og lidt ekstra omtanke kan du undgå ubehagelige overraskelser og i stedet fokusere på at skabe dejlige minder.

Forkæl din hund med sikre og sunde alternativer og lad kærligheden og hyggen fylde hjemmet.