Græsk alfabet

Et græsk alfabet kan føles som at skulle lære hieroglyffer, fordi det anvender en masse af græske tegn, som er fremmede for os i Danmark, men det græske sprog har dog alligevel smittet meget af på andre sprog – ikke mindst det danske.

Græsk alfabet

Tabel over græske bogstaver og græske tegn:

Bogstav Talværdi Navn, oldgræsk Translitteration         Oldgræsk Nygræsk Α, α 1 alfa a a Β, β 2 beta b v Γ, γ 3 gamma g g Δ, δ 4 delta d d Ε, ε 5 epsilon e e Ζ, ζ 7 zeta z z Η, η 8 eta e i Θ, θ 9 theta th th Ι, ι 10 iota i i Κ, κ 20 kappa k k, g Λ, λ 30 la(m)bda l l Μ, μ 40 my m m Ν, ν 50 ny n n Ξ, ξ 60 xi x x Ο, ο 70 omikron o o Π, π 80 pi p p, b Ρ, ρ 100 rho r, rh1 r Σ, σ, ς 200 sigma s s Τ, τ 300 tau t t, d Υ, υ 400 ypsilon y i, y Φ, φ 500 fi ph, f f Χ, χ 600 chi ch ch, h Ψ, ψ 700 psi ps ps Ω, ω 800 omega o o

Masser af græske ord, begreber og vendinger har sneget sig ind i det danske sprog, og derfor har du bl.a.  formentligt hørt om det, at være overmodig og begå hybris og modtage gudernes straf nemesis.

En trojansk hest er for os mere end bare hest i træ med ubehagelige overraskelser inden i, men en reel cyber trussel, når vi er online.

Vi bruger et atlas til at slå geografiske steder op, og er narcissister, som af og til står over for Sisifos-opgaver, og vores psyke påvirkes af det hele. 

Men hvad er historien bag det sprog og det alfabet, der gjorde muligt for os at tage alt dette til os?

Forskellen på det græske alfabet og fønikisk alfabet

Da de gamle grækere tog det fønikiske alfabet til sig, omtydede de nogle af tegnene til tegn for vokaler, derved blev Α, Ε, Ι, Ο og Υ, som vi kender og de fleste kan forholde sig til, tegn for vokaler. 

Desuden er der mange forskere, der mener at Φ, Χ og Ψ, som er de sidste konsonanter, ikke er direkte overtagelser, men i stedet nydannelser foretaget i det græske.

Græske bogstaver

Når man tænker på alfabeter, er det let at forestille sig, at der kun eksisterer en måde at gøre det på, men faktisk udviklede grækerne flere varianter af græske bogstaver.

Alfabetvarianternes hovedtyperne kan opdeles i:

• Vestgræsk

• Østgræsk

Det vestgræske alfabet er forløberen for det latinske.

Det østgræske blev det, som grækerne med tiden tog til sig, og senere blev til det som vi kender som græsk alfabet.

Forskellene på de to er flere, men de væsentligste finder vi i tegnene Η og Ω:

H hed heta til at starte med, men i forhold til dialekterne gav det bedre mening at omtyde det, så det kom til at hedde eta i stedet.

Ω, langt o, ser ud til at stamme fra det joniske alfabet, der i 403 f.Kr. blev indført officielt. Til at starte med skete det i Athen, men efterfølgende kom det til i stort set samtlige områder, hvor det græske sprog blev brugt.

Historien om det græske alfabet og græske tegn

Grækerne i oldtiden var af den overbevisning, at det græske alfabet havde sit ophav i det fønikiske og var kommet til landet i mytisk tid af en af disse to konger: kong Kadmos eller kong Danaos.

Og mens man i moderne tid via forskning er enige i, at græsk alfabet har sin oprindelse i det fønikiske, hersker der fortsat uenighed om, hvornår det er kommet til og ikke mindst hvordan det sidenhen har udviklet sig til det alfabet og græske tegn, som man kender.

Selvom de ældste af de græske alfabetindskrifter stammer fra tiden omkring 750 f.Kr., så er det ikke ensbetydende med, at det er på dette tidspunkt, at det er bragt til landet.

Faktisk regner man med, at det er sket på et meget tidligere tidspunkt, men der er ikke konsensus om, hvornår det er sket.

I starten kopierede grækerne også fønikiernes måde at skrive på. Den gik fra højre mod venstre, og bruges stadig på sprog som hebraisk og arabisk, men fra omkring år 500 f.Kr gik de over til at skrive fra venstre mod højre, som vi kender det fra andre europæiske sprog.

Inden det skete, blev der dog tilsyneladende også eksperimenteret med den måde, der hedder bustrofedon, hvor der skiftes skriveretning ved hver linje.

Grækerne overtog også rækkefølgen for bogstaverne fra fønikerne, hvilket kan ses ud fra de ældste kendte alfabetrækker, der stammer helt tilbage fra ca. 700 f.Kr. 

Da der er tale om en fast rækkefølge, betød det, at grækerne fik mulighed for at kunne bruge alfabetet til såvel taltegn som nodetegn. 

Der var adskillige skriftformer i oldtidens Grækenland, som kom til løbende, og disse afhang bl.a. af hvilke materialer der blev brugt til at skrive. 

Det var først i middelalderen, at de små bogstaver begynder at antage de former, som i dag er så velkendte, fordi de fortsat bruges i alle mulige sammenhænge ikke mindst inden for videnskaben, i vores sprog og ikke mindst  i det moderne græsk som det fortsat bruges i Grækenland.