Wozniacki fanget i pinlig brøler på Instagram - nu trækker hun i land

Kasper Rasmussen

368 uger siden

|

27/11/2017
Gossip
Arkivfoto / jpg.
Arkivfoto / jpg.
Caroline Wozniacki og kæresten lagde for nyligt et billede på Instagram, som har skabt en del forvirring.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For nyligt lagde Caroline Wozniacki et nyt billede op på Instagram, og straks begyndte lykønskningerne at strømme ind. 

På billedet stod tennisspilleren sammen med hendes kæreste med et skilt med teksten: - Mrs og Mr. 

Det fik straks mange til at tro, at Caroline Wozniacki og kæresten David Lee var blevet gift, og derfor begyndte hendes mange følgere straks at sende hende lykønskninger. 

Der var bare lige et enkelt problem. Billedet var ikke fra deres eget bryllup.

Derfor har tennisdarlingen nu lagt endnu et opslag på Twitter, hvor hun forklarer: 

- P.S. Ikke vores bryllup. Det tager lidt længere at planlægge vores bryllup, skrev Caroline Wozniacki i et efterfølgende tweet. 

Forvirringen opstod, fordi billedet af hende og David Lee blev taget i forbindelse med hendes gode veninde Serena Williams bryllup for et par uger siden.

Men i begyndelsen af november afslørede Caroline Wozniacki selv, at basketspilleren David Lee og hende er blevet forlovet. 

Hvornår brylluppet skal stå vides endnu ikke.

Diamant til 7,5 millioner! Caroline Wozniacki viser sin vanvittige forlovelsesring frem