Han har selv været ramt af shitstorme, men nu løfter han sløret for, hvordan han selv bruger det yderst omtalte fænomen.
Det afslører han i et hudløst ærligt interview med ‘ALT for damerne’ i anledningen af en kommende bogudgivelse sammen med den folkekære skuespiller Ghita Nørby og kulturkommentator for Weekendavisen Anne Sophia Hermansen.
Modsat mange andre, så ser Jim Lyngvild sig ikke som et offer for shitstormen, men snarer måske som skaberen af den:
“Jeg bruger shitstormen på den måde, at jeg nogle gange konstruerer den bevidst”.
Her påpeger han hans udgangspunkt i mange af hans tidligere shitstorme, som han har befundet sig i:
“Hvis jeg skal lave en udstilling om vølver, så kan det være rigtig smart at vælge en kirkeminister til at være en hedensk spåkone”, og fortsætter:
“For det ved jeg, at der sikkert er nogen, der vil få galt i halsen, fordi de har et moralsk billede af, at en kirkeminister kun bør lave noget med kirken”.
43-årige Jim Lyngvild har altså styr på hans shitstorme.
Desuden tilføjer han også:
“Men en kirkeminister er jo også minister for andre trosretninger, såsom Islam”.
Han siger, at han ved dette spændingsfelt kan skabe en shitstorm.
Denne shitstorm ser han dog ikke som en storm af afføring, men snarere som at puste ‘lidt magisk tryllestøv ud over det’, og derved håber han direkte på at shitstorm opstår.