Ung mor flygtet med sit barn til USA: Frygter ekskæresten vil tage sønnen

Christina Ledertoug

430 uger siden

|

20/09/2016
Nadia-Shila fra De unge mødre, har taget benene på nakken og sønnen i armen for at bosætte sig i USA.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På sin Instagram fortæller den unge mor, hvorfor hun har set sig nødsaget til at rykke teltepælene op.

-Kære alle, som mange af jer nok har fundet ud og/eller spekuleret i, er vi taget til USA for at blive permanent. Jeg takker for dem, som har holdt tæt indtil videre, det har virkeligt betydet meget! Jeg nyder den ro, vi har herovre, ligeså gør Kyle og min mor, skriver Nadia-Shila på sin Instagram.

Her fortæller hun også, at hun har haft en turbulent tilværelse, og hun frygter, at kommunen vil tage hendes barn fra hende.

– Det har været utrolig turbulent med alle de ting, der er sket, både med Jannick, men også alle de forbandede indberetninger til kommunen. Herovre skal jeg ikke gå med en konstant frygt om, hvorvidt mit barn bliver taget fra mig, ej heller om Jannick eller hans venner kommer og banket på min dør eller opsøger mig på anden måde.

Ifølge Realityportalen har Nadia-Shilas ekskæreste, Jannick, for nogle måneder siden delt et opslag på Facebook, hvor han opfordrede folk til at indberette den unge mor til kommunen.

Et opslag der kom i kølvandet på en turbulent tid, hvor Nadia-Shila og ekskæresten har kastet med mudder efter hinanden via de sociale medier.

Til Realityportalen forklarer Nadia-Shila, at hun ikke frygter, at det er kommunen, der vil tage hendes barn, men derimod ekskæresten. Derfor er hun flyttet til USA.

Det er dog ifølge ekskæresten helt latterligt.

- Det jo en mærkelig grund og dybt ulovligt, jeg ville aldrig gøre ulovligheder, det er jo crazy og slet ikke logisk. Hun vil jo bare stikke af på grund af, at alt brænder under hende og Heidi. Og desværre ødelægger hendes ego alt og alle inklusiv Kyle, fastslår Jannick overfor Realityportalen.dk.

Nadia-Shila skulle efter sigende befinde sig på et turistvisum, hvilket ikke garanterer at kunne blive i landet i mere end 90 dage.