Tina Lund kæmper stadig: "Savner at føle mig godt tilpas"

Mathias Nielsen

137 uger siden

|

03/05/2022
Gossip
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Tina Lund kæmper stadig efter ulykken.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tina Lund har haft en glorværdig karriere som springrytter. Hun har vundet 19 danmarksmesterskaber, tre nordiske mesterskaber og et enkelt europæisk mesterskab. Men det kan som bekendt gå galt for selv de bedste, og det har Tina Lund også måtte erfare.

Tina var nemlig meget uheldig tilbage i august 2021, da hun kom ud for en voldsom og alvorlig ulykke med sin hest. Det skete, da den ellers så erfarne rytter deltog i et stævne i Holland, og hendes hest, Gretha, misforstod afstanden til springet, som betød, at både hun og hesten faldt direkte til jorden.

Siden da har hun været ude for endnu en ulykke, og de to voldsomme episoder, der begge involverede slag i hovedet, har sat sine spor hos den 41-årige kendis.

I et opslag på Instagram fortæller Tina nu om de åbenlyse konsekvenser, som ulykkerne har haft på hende.

‘Efter min ulykke har jeg ikke kunne løbe eller træne på samme måde som jeg næsten altid har gjort. Savner at være i form. Ikke rart når man ikke har det godt i egen krop. Pt må jeg ikke løbe og det er hårdt for mig. Jeg er begyndt at gå lidt i stedet for de dage jeg kan’.

Tina forklarer også, at hun ikke længere kan undervise, men i stedet må holde sig til yoga.

‘Det er jeg også glad for, men det er ikke helt det samme for mig. Håber jeg snart kan være bliver 100 procent klar igen. Savner at føle mig godt tilpas i egen krop. Kæmper mig tilbage. Men en hjernerystelse kræver tålmodighed. Jeg har gode dage men stadig en del dårlige dage. Hvor der er Vilje er der vej’, skriver hun til sine knap 140.000 følgere. 

Foto: Instagram

Tina Lund er udover at være en meget erfaren og verdenskendt rytter blevet et kendt ansigt blandt danskerne ved sin deltagelse i TV 3-programmet ‘Forsidefruerne’, hvor hun medvirker sammen med blandt andet Jackie Navarro og Janni Ree.

Hun har i mange år arbejdet og boet i Dubai sammen med sin familie, men flyttede for nyligt tilbage til Danmark igen.