Sofie Linde købte hus på Langeland: 'Linde-effekten' spreder sig

Mathias Nielsen

89 uger siden

|

06/04/2023
Gossip
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Familiens huskøb har givet massiv omtale til Langeland, og der tales nu om 'Linde-effekten'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2021 kunne man læse, at nu tidligere ‘X Factor’-vært Sofie Linde havde købt hus på Langeland i byen Snøde sammen med manden Joakim Ingversen og parrets to døtre.

Købet var et såkaldt håndværkertilbud, så familien har været i fuld sving med at renovere, indkøbe og indrette huset på øen. Ja, der er sågar et tv-program kaldet ‘Linde på Langeland’, hvor seerne kan følge med i projektet.

Lokalt har huskøbet dog skabt stor interesse for Langeland, og der tales nu om en regulær ‘Linde-effekt’ på øen sydøst for Fyn. Alene huskøbet har givet en næsten uvurderlig omtale, fortæller turistchef til TV 2.

- Da familien købte huset, fik Langeland omtale, som ingen penge kan købe, siger Jane Marie Jegind, der er erhvervs-, kultur- og turismechef i Langeland kommune og leder af VisitLangeland.

Også hussalget er steget siden da. I december 2019 var der 443 huse til salg på Langeland. I december 2022 var der blot 209 helårshuse til salg, viser tal fra TV 2.

Ejendomsmægler Chris Morthorst mener, at Sofie Lindes køb uden tvivl har været med til at sætte fokus på, at Langeland er et skønt sted at eje en bolig.

Desuden tror han, at den store interesse for en fritidsbolig, som man så under corona har fået folk til at kigge mod Langeland, da priserne her er relativt lave sammenlignet med mange andre steder i landet.

- Vi har de seneste år set en stigning i fremvisninger til folk, som aldrig har været på øen tidligere, siger Chris Morthorst til TV 2.