Skulle overbringe Harry trist nyhed: Var nødt til at ringe til politiet

Henrik Rothenbücher

186 uger siden

|

30/05/2021
Gossip
Foto: Shutterstock.com.
Foto: Shutterstock.com.
Politiet var nødt til at blive tilkaldt, da prins Harry skulle have overrakt trist nyhed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 9. april gik prins Philip - prins Harrys farfar - bort. 

Prins Harry og hans hustru Meghan bor i dag i Montecito, i Californien, sammen med deres søn Archie.

Da prins Philip sov ind, forsøgte den britiske ambassade i USA desperat, at få fat i prins Harry, for at overbringe ham den triste besked - men da det var midt om natten i Californien, sov Harry og hørte derfor ikke opkaldet. Prins Philip som nemlig stille ind om morgenen den 9. april, men på grund af tidsforskellen er England otte timer foran Californien. 

Det var dog yderst vigtigt at prins Harry fik overbragt beskeden personligt, inden han så det i nyhederne - og derfor måtte ambassaden ty til andre metoder. Det afslører en kilde fra politiet til TMZ.

Derfor kontaktede de det lokale politi, der sendte en patrulje ud til parrets hjem. Her fik de vækket prins Harry og givet ham besked på, at han skulle kontakte abasaden straks. 

Genforenet til begravelse

Siden Harry og Meghan flyttede til Californien, havde Harry ikke været hjemme i England. Ligeledes var forholdet til familien i det britiske kongehus en kende anstrengt, efter det kontroversielle interview med Oprah tidligere på året. 

Især beskyldningerne om racistiske bekymringer fra et familiemedlem, omkring Harry og Meghans kommende barns hudfarve - samt at Meghan angiveligt skulle have haft det så svært at hun ville begå selvmord og blev nægtet hjælp, har skabt kølig luft.

Ifølge flere britiske medier var der efter interviewet kontakt mellem Harry og William - men ifølge medierne, var det ikke en "konstruktiv kontakt". 

Noget tyder dog på, at begravelsen alligevel førte brødrene lidt sammen igen.

En mundaflæser afslørede nemlig, hvad de to snakkede om efter begravelsen.

Efter begravelsen i St George's Chapel på Windsor Castle, tog William sit mundbind af udenfor og sagde ifølge en mundaflæser: "Ja, det var fantastisk, var det ikke?" 

Til det svarede Harry ifølge mundaflæseren: "Det var som han (prins Philip, red.) ønskede.

Da kursen blev sat mod slottet, fulgtes de to brødre med Kate, som gjorde sin mand og svoger selskab - men da Harry og William fortsatte sin snak, sakkede hun langsomt bagud og gav de to mulighed for at snakke selv.

Harrys hustru Meghan er højgravid med parrets andet barn og var derfor frarådet at rejse, derfor deltog hun ikke i begravelsen.