Tim Christensen blev søndag far for første gang, da hans lille datter kom til verden.
Det afslører den 43-årige musiker på det sociale medie Instagram, hvor han også deler et billede, der viser ham selv med den lille pige.
- Det her skete i går. Sød, sej, sund og smuk pige. Ligesom fotografen (hendes mor). Faren har svært ved at rumme sin stolthed, skriver Tim Christensen til billedet.
Siden Tim Christensen delte billedet mandag aften, er det strømmet ind med lykønskninger til billedet af far og datter, som også har fået mere end 4.700 likes.
Det er knap to år siden, Tim Christensen blev kærester med forfatteren Marie Wiuff Kruse, som formodes at være mor til barnet.
Tidligere har Tim Christensen været kærester med blandt andet danseren Michella Laura Madsen og musiker Pernille Rosendahl.
Se det søde billede af Tim Christensen og hans lille datter lige herunder.