Reality: Var kæresten utro og fik kønssygdom - Gav hende skylden

Henrik Rothenbücher

278 uger siden

|

23/08/2019
Det gamle reality-kærestepar, Jonas Ptak og Maja Bebe Larsen er begge deltagere i et nyt tv-program 'Middag med min Ex'. I programmet kommer det frem, hvordan Jonas overbeviste Maja om, at hun selv havde fået en kønssygdom, og at han ikke havde været hende utro.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tv2 har givet sig i kast med et nyt reality-program, de har fået inspiration til fra udlandet. ‘Middag med min ex’ er navnet på programmet, og det går i alt sin enkelthed ud på, at to tidligere kærester sætter sig ned og spiser en middag, mens de snakker om deres tidligere forhold.

Det er der i udlandet kommet nogle særdeles spicy-klip ud af, hvor deltagerne er endt med at tømme glas med vin ud over hinanden i ren og skær frustration og utilfredshed.

Der var dog ingen vinkast i onsdagens program, da Tv2 på Tv2-play sendte et afsnit med de to realitydeltagere, Jonas Ptak og Maja Bebe Larsen.

De to tidligere Paradise-deltagere blev nemlig kærester efter Paradise Hotel blev sendt på tv-skærmene, men som de fleste jo kan regne ud, så er de ikke længere et par.

Var totalt naiv

Under middagen i det nye tv-program, kom der dog en del sandheder på bordet, og her fik tv-seerne blandt andet at vide, hvordan Jonas Ptak var Maja utro, men alligevel fik kastet skylden over på hende.

I forbindelse med Jonas’ utroskab havde han nemlig fået en kønssygdom, og den gav han videre til Maja. Da hun fandt ud af, at var blevet smittet med en kønssygdom, regnede hun naturligvis med, at Jonas’ havde været utro og smittet hende, men han fik hende på andre tanker.

“Når man melder sig til ‘Paradise’ skal man til lægen, da man ikke må komme derned og have kønssygdomme. Da vi så kommer hjem, er kærester og ikke har været sammen med andre, så finder jeg ud af hos lægen, at jeg har fået noget, som ikke skal være der. Du fik mig så overbevist om, at det var min egen skyld,” fortæller hun til Jonas i programmet og fortsætter:

“Da jeg spørger dig, siger du, at det må være mig, og det troede jeg så på, fordi jeg var 19 år og totalt naiv. Så jeg troede, at jeg havde været på toilettet det forkerte sted. Det fik du mig til at tro. Og det var virkelig ikke sjovt at finde ud af sådan noget og så være glad for dig,” lyder det fra Maja Bebe Larsen.

Konceptet i ‘Middag med min Ex’ er også, at tidligere kærestepar kan finde ud af, om de skal give hinanden en ny chance. Det bliver Maja og Jonas’ dog enige om, at de ikke skal. De vil dog gerne fortsætte kontakten som venner.