Puk Elgård deler sørgelig nyhed

Julie Møller

188 uger siden

|

19/05/2021
Gossip
Foto: Klaus Bo Christensen/Her Og Nu/Ritzau Scanpix.
Foto: Klaus Bo Christensen/Her Og Nu/Ritzau Scanpix.
“Her i huset savner vi”, skriver Puk Elgård.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kæledyr er for mange en del af familien, og derfor gør det også ondt, når det er tid til at sige farvel.

På Instagram har tv-vært Puk Elgård delt den triste nyhed, at familiens ene hund - golden retrieveren Filuca - er gået bort.

“Her i huset savner vi,” skriver hun til en række billeder af Filuca, der blev næsten 15 år.

Der er ingen tvivl om, at Filuca havde en stor plads i familiens hjem og hjerter. Puk Elgård har flere gange delt billeder af hunden, der ifølge Billed Bladet var en tidligere servicehund, der var taget ud af tjeneste.

“Mod ALLE odds”

Ejere af golden retrivers kan forvente, at de firbenede venner bliver mellem 10 og 12 år. Derfor er Filucas næsten 15 år en flot alder.

Det var også “mod ALLE odds”, at hunden som 14-årig overlevede en ubehagelig situation - som nemt kunne være undgået. Det fortalte Puk Elgård om på Instagram i august sidste år.

“Her ligger Filuca i lidt af en koger. Hun har fået smertestillende og antibiotika. Hun skal måske opereres. Hendes trædepude er skåret midt over. Vil alle der medbringer flasker i skoven ikke være rare at tage flaskerne MED HJEM igen. Flasker bliver til glasskår og glasskår bliver til sår på mennesker eller dyr,” skrev den populære tv-vært til opslaget, hvor man kan se Filuca med poten bundet ind.

Heldigvis kunne Puk Elgård opdatere sine følgere med, at det endte godt.

“Hun er mod ALLE odds helet. Hun er over 14 år og hendes pote er alligevel vokset samme,” fortalte Puk Elgård.

Selvom Filuca nu er borte, bliver hjemmet ikke uden hund. I 2017 fik familien et nyt medlem – nemlig border collien Alba, som stadigvæk er en del af familien.