Prins Henrik gør det igen: Lader dronningen sejle i sin egen sø

Morten Larsen

451 uger siden

|

25/04/2016
Den 81-årige prins vil ikke deltage i traditionsrig begivenhed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nysgerrige københavnere, tilhængere af kongehuset og den danske sladderpresse må i morgen eftermiddag kigge langt efter prins Henrik, når den officielle ombordstigning på Kongeskibet Dannebrog vil markere det traditionsrige sommertogt.

Ceremonien, der foregår klokken 12.00 ved bøje 1 i Københavns Havn, bliver en markering af kongehusets sommertogt i de danske farvande, men ifølge Ekstra Bladet bliver den 81-årige prins på landjorden.

- H.K.H. Prins Henrik deltager ikke i ombordstigningen på Kongeskibet Dannebrog i morgen, skriver Kirsten Baltzer fra Kongehusets Kommunikationsafdeling til avisen og oplyser, at den aldrende prins heller ikke skal med på selve sommertogtet.

Læs også: Prins Henrik vil ikke tale med pressen: Dropper flere og flere royale pligter

Det blå blod kommer først for alvor ud på bølgerne om et par måneder, da sommertogtet først tager sin begyndelse i juli måned, men selve ombordstigningen og den efterfølgende salut fra Batteriet Sixtus fungerer som en slags startskudd for Kongeskibet Dannebrogs første officielle begivenhed i år.

Dronning Margrethe må såleds undvære sin prins, når hun til sejler ud for at besøge flere steder i Danmark og på Færøerne med det royale skib.

Efter ombordstigningen i morgen eftermiddag vil dronningen og Kongeskibet Dannebrog sætte kursen mod Helsingør Havn, hvor man klokken 15.30 får mulighed for at kippe med flaget og byde monarken velkommen til den historiske by på toppen af Nordsjælland.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: