Populær tv-vært sætter stinkende dyr lejlighed til salg: Se billederne her

Nils Würtzenfeld

332 uger siden

|

08/08/2018
Gossip
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Tv-og radioværten Anders Breinholdt har sat sin store Østerbro-lejlighed til salg. Du skal dog af med et tocifret millionbeløb, hvis du gerne vil overtage herligheden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Han er egentlig uddannet Falckredder og kom ind i mediebranchen ved et tilfælde, men i dag er Anders Breinholdt én af landets mest populære tv-og radioværter.

Den massive popularitet har da også gjort, at Breinholdt i flere år har boet på en prominent adresse på Østerbro i København med udkig lige ned til søerne.

Nu sætter den den folkekære Natholdet-vært dog sin knap 200 kvadratmeter store lejlighed til salg, og de nye ejere kan godt begynde at glæde sig.

Lejligheden, der ligger centralt på Østerbrogade, byder nemlig på intet mindre end seks værelser fordelt på 194 kvadratmeter. Samtidig får man et stort køkkenalrum, tre toiletter, altan, bryggers og brændeovn.

Hvis du drømmer om at flytte ind i den store herskabslejlighed, skal du dog have den helt store pengepung op af baglommen. Hele herligheden koster knap 10,5 million - mere præcist 10.495.000 kroner.

Det giver en svimlende kvadratmeterprisen på 54.000 kroner.

Anders Breinholdt startede sin underholdningkarriere som vært på The Voice, men slog for alvor igennem som makker til Anders Lund Madsen i det satiriske radioprogram De Sorte Spejdere.

Efterfølgende har 45-årige Breinholdt både været vært på Go' Morgen Danmark og talkshowet Natholdet, ligesom han flere gange har styret slagets gang som vært på Danish Music Awards.

Siden 2016 har Anders Breinholt udgivet Anders & Anders Podcast sammen med sin gamle makker Anders Lund Madsen.

Privat er Anders Breinholt gift med Line Køhlert Breinholt, der samtidig er hans manager. Han har datteren Ellen fra et tidligere forhold, ligesom Line Køhlert Breinholt også har to piger med ind i forholdet.

Du kan se billeder af den flotte lejlighed her