Oliver Bjerrehuus smaskforelsket i 20-årig kæreste: "Vi vil ha’ børn"

Mathias Busekist

184 uger siden

|

09/05/2021
Gossip
Foto: Per Arnesen / Discovery Networks Danmark.
Foto: Per Arnesen / Discovery Networks Danmark.
Oliver Bjerrehuus var meget forsigtig med at melde for meget ud, da man først fandt ud af, han havde fundet sin bedre halvdel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 45-årige Oliver Bjerrehuus, der er tidligere model og tv-kendis, har nemlig før oplevet, at hans forhold tog skade, fordi han åbnede for meget op over for medierne. 

Han ønskede derfor ikke at knytte mange ord til den nyfundne kærlighed, men som tiden skred frem, har de begge været ude at sætte nogle ord på deres forhold. 

Det skriver SE og HØR.

Oliver Bjerrehuus er mildest talt smaskforelsket i sin nye kæreste, den 20-årige Sofie Amalie Elkjær. Han er faktisk så forelsket, at han er klar til at investere i et hus, købe bil og hund. 

Det fortalte hovedpersonen selv, da Oliver og Sofie Amalie blev interviewet af Nicoline Toft hos SpeakerBee, hvilket kan ses i "Behind the Scene - Kærlighed og fordomme"

Forholdet har holdt i et år, hvorfor man altså kan sige, at det ikke blot er sjov og spas for hverken Oliver eller Sofie Amalie. Det skulle såmænd være blevet så seriøst mellem de to turtelduer, at Oliver er klar til både bryllup og børn. 

Oliver Bjerrehuus har dog allerede børn, hvilket Sofie ikke har, men de drømmer stadig om at danne en familie, selvom det ikke haster.

Sofie Amalie drømmer om at få børn, og det var derfor vigtigt for hende at vide, at Oliver ønskede det samme. 

"Ikke syv børn mere, men én eller to vil jeg da gerne have i mit liv," siger Sofie i programmet.

Men så bryder Oliver Bjerrehuus ind og smider en bombe:

"Og bryllup!"

Oliver Bjerrehuus og Sofie Amalie Elkjærs forhold har dog ikke kun været en dans på roser, da man også måtte lægge ryg til beskeder fra folk, som ikke mente, at forholdet var anstændigt.

Bjerrehuus fortæller, at der især var én, der fik ram på ham. 

"Der løb et gys gennem kroppen. Den var så indspist, den besked. Jeg skrev tilbage til hende, men hun svarede ikke." 

"Jeg havde lyst til at splitte hende fuldstændig ad. Jeg kan ikke beskrive afmagten. Det var så arrogant. Jeg blev stødt."

Han fortæller dog slutteligt, at han ikke længere bliver påvirket af beskederne.