Ny kæreste: Nu skal Linse møde ham

Julie Møller

185 uger siden

|

07/06/2021
Gossip
Her ses veninderne Linse og Didde. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.
Her ses veninderne Linse og Didde. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.
Linse og Marlon har endnu ikke mødt hinanden i virkeligheden. Men det bliver der snart lavet om på.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I et tidligere afsnit af ‘Familien fra Bryggen’ fortalte Linse, at hun havde fået en kæreste.

Seerne var med på sidelinjen, da Didde og Linse tog på campingplads, og her ringede flammen Linse op.

“Så ringer Marlon op. Selvfølgelig gør han det. Der er ikke nogen, der ikke ringer tilbage til mig,” fortalte Linse smilende.

Efter samtalen var Didde klar med en vurdering af Marlon, som Linse har mødt via dating-appen Tinder. 

“Ham der Marlon Brando, han er sgu en okay fyr, det er han,” lød det fra Didde, da hun havde ‘mødt’ ham via Facetime. 

Det viser sig dog, at det faktisk var den første telefonsamtale, Linse havde med Marlon. De havde skrevet sammen i en længere periode, men det var første gang, de talte i telefon sammen. Ikke desto mindre var Linse hurtig til at konstatere, at de var et par.

“Så har jeg en kæreste nu,” lød meldingen fra Linse, som kom en smule bag på Didde.

“Det er rimelig offensivt. I har snakket sammen én gang,” meldte veninden Didde. Men der var en grund til, at Linse allerede kunne smide kæreste-kortet, forklarede hun.

“Der er ingen, der kan stå for mig, når det kommer til stykket,” slog Linse fast.

Du kan se klippet, hvor Linse fortæller, at hun har fået en kæreste herunder nederst i denne artikel.

Nu skal Linse møde ham

Linse og Marlon har endnu ikke mødt hinanden. Men det bliver der snart lavet om på.

Den 19. juni skal de to ses i virkeligheden. Det fortæller hun til Billed Bladet.

“Jeg kan godt sige dig, jeg får sgu lidt kolde fødder, for nu kan jeg ikke blive ved med at sige, at der er corona, og at vi ikke kan ses. Men jeg skal ikke være sådan en kedelig, tør kiks, vel. Nu skal jeg lige tage lidt flot tøj på og drikke en kop kaffe med ham,” lover Linse.