Nicklas Bendtner i retten igen: Vil have ændret dom

Mathias Nielsen

86 uger siden

|

26/04/2023
Gossip
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den tidligere landsholdsangriber skal i næste uge i retten igen, hvor han har i sinde at få ændret en afgørelse fra 2021.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nicklas Bendtner har gennem sit 35-årige lange liv oplevet en masse ting.

Fra som ung dreng at komme til England for at jagte drømmen om livet som professionel fodboldspiller hos Arsenal til at få et barn med Caroline Fleming.

Karrieren har desuden bragt Bendtner forbi lande som Tyskland og Italien.

På den mere kedelige side har han flere gange været involveret i retmæssige problemer, hvilket ofte har været centreret omkring færdselsloven.

I efteråret 2021 blev han idømt en bøde på 40.000 kroner i byretten, hvilket skyldes at han blev dømt skyldig i at have kørt uden kørekort flere gange.

Bendtner tog dog et britisk kørekort som 17-årig, men det ændrede ikke på rettens opfattelse.

Foruden bøden på de 40.000 kroner blev Bendtners Porsche Taycan også beslaglagt, så potentielt er der en lidt større formue på spil.

Bendtner var ikke enig i dommen, som han derfor valgte at anke til landsretten.

På torsdag i næste uge skal sagen så tages op igen, hvilket altså bliver i landsretten.

- Jeg har været af den overbevisning, at jeg har kørt med et gyldigt kørekort, lød hans forsvar i byretten i 2021, skriver SE&HØR.

Byretten vurderede desuden, at de tidligere retslige forhold trak ned i vurderingen.

Bendtner er tidligere dømt for spirituskørsel og fik frakendt kørekortet i tre år.

Under den sag fik han en bøde på hele 842.000 kroner for spirituskørslen, som fandt sted i København.