Diamantdronningen Katerina Pitzner pensionerer sig: Se hendes nye eventyrlige planer

Henrik Rothenbücher

86 uger siden

|

26/04/2023
Underholdning
Foto: TV 2/Diamantfamilien
Foto: TV 2/Diamantfamilien
Nu afslører Katerina PItzner, hvad fremtiden skal bringe.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Diamantdronningen Katerina Pitzner har besluttet sig for at trække sig tilbage fra Diamantbørsen og overlade direktørposten til en ny person.

Dog forsvinder Pitzner-navnet ikke helt fra virksomhedens ledelse, da Katerina Pitzners to yngste børn, 20-årige Hector og 22-årige Ophelia, er trådt ind i bestyrelsen hos Pitzner Invest. Det skriver mediet Finans.

Katerina Pitzner forklarer, at bestyrelsens sammensætning er naturlig, og at hendes børn skal lære at træffe kommercielle beslutninger og være en del af en familievirksomhed.

Med mere tid til overs har Diamantdronningen planlagt sin nærmeste fremtid og besluttet sig for at flytte til Italien for at søge nye eventyr.

Hun vil bo i byen Como, cirka 40 kilometer nord for Milano, i den nordlige del af landet.

Katerina Pitzner annoncerede selv nyheden i et Instagram-opslag tidligere på måneden, hvilket du kan se herunder:

“Kære venner! Jeg har en spændende nyhed at dele med jer. Teltpælene har givet efter, et helt liv pakkes sammen og flyttes til udlandet. Hjemmet er under afvikling, børnene er spredt for alle vinde, og Diamant Børsen har ny mand ved roret,” skriver hun.

“Vi skal bruge livet. Vi skal turde drømme, være modige, skabe muligheder og gribe chancer. Kære Italien, vi ses inden længe. Jeg kommer ned til jer med kærlighed, respekt og taknemlighed, håber I tager godt imod mig,” afslutter Katerina sit opslag.

Se hele opslaget her