Natascha Linea afslører titlen på sin bog: 'Jeg kan ikke være i mig selv af spænding'

Ane Sørensen

352 uger siden

|

20/02/2018
Gossip
Foto: Discovery (arkivfoto)
Foto: Discovery (arkivfoto)
'De unge mødre'-deltageren Natascha Linea er ved at skrive en selvbiografi. Nu afslører hun navnet på sin nye bog.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Natascha Linea Kaup, som er kendt fra den populære realityserie ‘De unge mødre’, har løftet sløret for titlen på den selvbiografi, som hun i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på.

Det sker i et indlæg på den unge mors blog.

- Titlen er også færdig, og dette bliver ‘Mælkebøttepigen’. Denne titel er valgt på grund af to ting. Første ting er, at min yndlingsblomst er mælkebøtten. Og anden grund til, at lige netop denne titel er, at ‘Mælkebøttebørn betegner børn, der er vokset op i belastende og risikofyldte miljøer og mere generelt omsorgssvigtede børn, skriver Natascha Linea Kaup og tilføjer:

- Navnet mælkebøttebarn, som er lånt fra det norske løvetandsbarn, bygger på denne plantes evne til at vokse og blomstre under selv meget vanskelige vilkår, til at spire igennem asfalt. Det er et billede på den ukuelighed og modstandskraft.

Den unge mor mener selv, at det er en beskrivelse, som passer godt på hende:

- Dette syntes jeg selv passer ret godt på mig selv som person, da jeg blomstrer og spirer stadigvæk, selvom det til tider er meget vanskeligt og  ikke altid har været lige nemt, skriver Natascha Linea Kaup.

Hun fortæller også, at hun efterhånden kan begynde at se, hvordan det færdige resultat bliver. Et resultat, som hun er helt utroligt spændt på at se i virkeligheden:

- Endelig kan jeg se lys for enden af tunnelen, og endelig kan jeg begynde at se hvordan det færdige resultat bliver. Jeg kan slet ikke være i mig selv,  af spænding, omkring hvordan det bliver at have den færdige bog mellem sine hænder, skriver Natascha Linea Kaup.

En stor del af bogen blev ifølge Natascha Linea færdig søndag. Indholdet skulle være helt afsluttet og godkendt. Dermed er det kun en række mindre ting, der mangler at komme på plads.

Natascha Linea Kaup vurderer selv, at det nok er et spørgsmål om et par måneder, før den lander i butikkerne. Når det sker, er den unge mor klar til at gå i gang med bog nummer to.

Du kan læse hele Natascha Linea Kaups blogindlæg lige her.

Nedtur for Natascha Linea: Afvist af Luksusfælden