Mia Khalifa afslører: Derfor begyndte jeg at lave 'voksenfilm'

redaktion

74 uger siden

|

22/07/2023
Gossip
Foto: Instagram
Foto: Instagram
En af verdens mest omdiskuterede og succesfulde 'voksen'-skuespillere har afsløret, hvorfor hun begyndte i den pikante branche.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mia Khalifa er på trods af en meget kort karriere på kun cirka tre måneder én af verdens mest succesfulde pornoskuespillere. 

Hun blev således verdenskendt og den mest eftertragtede skuespiller på PornHub efter få uger i branchen, men det varede ikke længe, før hun stoppede igen - selvom hun stadig er at finde uden meget tøj på på for eksempel Instagram og OnlyFans. 

Hun har siden ifølge The Sun indrømmet, at hun har lavet "en masse valg, som jeg ikke kan ændre," og at ét af disse valg var at lave pornofilm. 

Om hun har fortrudt det eller ej, vil hun ikke afsløre, men i Stephen Bartletts podcast 'Diary of a CEO' har hun for nyligt afsløret, at det faktisk ikke var hendes eget valg at starte i pornobranchen. 

Efter eget udsagn blev hun nærmest tvunget. 

Blev kontrolleret i fire år

Den storbarmede kvinde forklarede i podcasten, at det var hendes daværende kæreste og senere mand - en unavngiven amerikansk soldat - der fik hende ind i pornobranchen. 

Hun havde været gift med manden, siden hun var 18, og ifølge hende selv valgte hun ikke meget selv i det forhold - heller ikke at blive gift. 

"Det var et ekstremt usundt forhold - og jeg føler endda, det er mærkeligt at kalde det et forhold, fordi dynamikken ikke var, som den burde være i et forhold," har hun således udtalt og uddybet, at hun ikke havde en særlig stor personlighed dengang. 

Dette udnyttede hendes mand ved at overtale hende til at blive gift i Las Vegas som 18-årig, og da hun blev 20 år, opfordrede han hende til at starte i pornobranchen, hvilket hun gik med til. 

"Han opfordrede til det. Hele ideen var: 'Du bør gøre det, jeg tror, det vil være godt'," har Khalifa udtalt og uddybet, at hendes daværende mand angiveligt fik et seksuelt kick ud af det. 

Ifølge hende behandlede han hende som hans "legetøj," og han nød angiveligt at kontrollere hende.

Heldigvis gik det op for den amerikansk-lebanesiske kvinde, at hun befandt sig i et usundt forhold og et usundt miljø, og hun droppede derfor både manden og branchen. 

Siden har hun dog tjent millioner på sine få pornovideoer, ligesom hun fortsat laver pikant indhold på blandt andet OnlyFans, Twitch og webcam-sider.

Derudover kan man følge hende på Instagram, hvor hun jævnligt deler billeder af seksuel karakter.