Melvin Kakooza deler rørende besked

Julie Møller

173 uger siden

|

30/08/2021
Gossip
Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix.
Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix.
Nu sender han en hyldest til sin mor og de sygeplejersker, der har været med til at hjælpe ham under sit sygdomsforløb.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En hjernetumor var skyld i, at Melvin Kakooza tidligere på året trak sig som vært på 'X Factor'.

Heldigvis viste det sig, at hjernetumoren var godartet. Den populære komiker blevet opereret, og i marts fortalte han i opslag på Instagram, at han så frem til at “komme 100% ovenpå igen”.

Nu sender han en hyldest til sin mor og de sygeplejersker, der har været med til at hjælpe ham under forløbet. 

“De her 3 fantastiske kvinder har en ting til fælles, de er sygeplejersker, og hvis det ikke var for dem, så ved jeg simpelthen ikke, hvordan jeg skulle have klaret mit sygdomsforløb. Af hjertet tak til Laura og Vibeke, bare nogle af de fantastiske sygeplejersker som tog sig af mig på rigshospitalet intensivafdelingen,” skriver han til billedet, hvor han står sammen sin mor og de to sygeplejerske, Laura og Vibeke, og fortsætter:

“Da mit sygdomsforløb var på sit værste, kunne jeg intet selv. Jeg var afhængig af, at der var nogle hos mig døgnet rundt. Jeg oplevede, hvordan disse fantastiske kvinder, trods ekstrem travlhed og pres, tog sig tid til mig,” fortæller han og uddyber, hvordan de tog ham med ud fra hospitalstuen. 

“De tog mig blandt andet med ud at gå ture, så jeg kunne opleve andet end de 4 vægge på min stue. De gav mig dagligt håb, selvom det nogle dage var svært at tro på! Og de gjorde alt det her med et smil og et gåpåmod, jeg sjældent har set,” skriver Melvin Kakooza, før han runder af med en opfordring.

“Jeg VED mange har sådanne oplevelser med vores skønne sygeplejersker. Jeg synes derfor, vi skal gøre ALT, hvad vi kan for at passe på dem! Det kan godt være, det bare er et job, men de er UUNDVÆRLIG, og vi har brug for dem. Hver dag gør de en forskel. De er for alvor hverdagens helte,” afslutter han i det rørende opslag.