Maria droppede Landmand-Nichlas over sms: Derfor gik forholdet i stykker

Ane Sørensen

367 uger siden

|

08/11/2017
Gossip
Foto: TV 2/Anders Brohus
Foto: TV 2/Anders Brohus
Forholdet mellem Nichlas og Maria fra det populære realityprogram Landmand søger kærlighed holdt kun i få måneder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forholdet mellem Nichlas og Maria fra Landmand søger kærlighed virkede umiddelbart lovende, da værten Lene Beier besøgte dem efter en romantisk weekendtur.

De to var blevet kærester og så ud til at nyde hinandens selskab. Men efter et par måneder gik forholdet i stykker.

Det skriver TV 2.

Det skete efter Nichlas havde haft besøg af Maria i et par dage, hvor parret havde hygget sig sammen. Men på en køretur til Tyskland, gik det Maria på, at Nichlas ikke sagde så meget. 

Han forklarer, at han havde været tidligt oppe den morgen og var meget træt.

Om aftenen talte parret ifølge Nichlas tingene igennem. Men næste dag fik han en sms fra Maria:

- Der stod, at hun ikke følte, at vi kunne fortsætte som kærester, fordi hun var træt af at være den, der tog initiativ til alting. Hun følte, jeg var for tilbageholdende, siger Nichlas til TV 2.

Selvom Nichlas genkender sig selv som en stille og tilbageholdende type, kom det alligevel som et chok for ham, at forholdet til Maria var forbi. Han føler dog ikke, at de to skiltes som uvenner.

Maria fortæller da også til TV 2, at hun håbede, Nichlas ville åbne sig lidt mere, når de lærte hinanden bedre at kende.

- Jeg havde brug for mere modspil fra Nichlas, at han tog initiativ til noget, når vi sås. At han åbnede sig op, og at han viste mere af sig selv. Jeg vidste godt, at han var en stille fyr, men håbede, at han ville snakke mere, når vi var på tomandshånd, siger Maria til TV 2.

Ærlig Brian fra Landmand søger kærlighed: Derfor droppede jeg Ulla