Mai Manniche raser over nyt corona-tiltag: “Helt unødvendig”

Julie Møller

202 uger siden

|

03/02/2021
Gossip
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.
Smykkedesigner Mai Manniche er ikke fan af ideen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

“Danmark er stadig hårdt ramt af coronapandemien. Men der er dele af det danske samfund, som har behov for at komme videre, og et erhvervsliv, der har brug for at kunne rejse. Derfor er jeg glad for at kunne præsentere det her nye partnerskab,” sagde fungerende finansminister Morten Bødskov på et doorstep tidligere i dag.

Sammen med erhvervslivet er Regeringen blevet enige om at indføre et digitalt coronapas. Det er tanken, at coronapasset kan anvendes til at dokumentere vaccination mod COVID-19 i forbindelse med rejser, f.eks. til erhvervsrejsende, oplyser Regeringen. 

Men smykkedesigner Mai Manniche er ikke fan af et coronapas. 

“Skal jeg virkelig minde regeringen om, at EU forrige uge KLART meldte ud, at man i EU selvfølgelig IKKE vil indføre vaccinepas, da det splitter befolkningen. Mange har allerede haft corona og vi aner ikke, hvad vaccinen da betyder, ligesom nogle muligvis ikke kan tåle den grundet andre sygdomme. Derudover er den heller ikke testet på gravide,” skriver hun i et opslag på Instagram og uddyber:

"Sidst men ikke mindst har vi opnået flokimmunitet herhjemme og vaccinepas er derfor i bund og grund en helt unødvendig og overflødig diskussion," understreger hun.

Foto: Instagram @maimanniche_jewlscph.

Det er absolut ikke første gang, at Mai Manniche er utilfreds med myndighedernes måde at håndtere coronavirussen på. 

Grådkvalt efter pressemøde

Da Mette Frederiksen i sidste uge meldte ud, at nedlukningen af Danmark forlænges til den 28. februar, var Mai Manniche i tårer efterfølgende. I en story på Instagram var hun helt uforstående over for beslutningen.

“Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, men jeg er simpelthen så ked af, at vi nu igen får forlænget restriktionerne. Jeg kan ikke forstå, at danskerne ikke vågner op. Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan gå rundt i en boble og tænke ‘den virus er så farlig’,” sagde hun og fortsatte:

“Den er ikke farlig. Det der er farligt er, at vi er i gang med at smadre vores samfund fuldstændig lige nu. Virksomheder kommer til at gå konkurs i stride strømme, alvorlig syge der ikke kan behandles, børn der ikke kommer i skole.” 

Du kan læse mere om dette i denne artikel: