Lukas Graham åbner for første gang op om at være blevet far: Det er fuldstændigt overvældende

K P

426 uger siden

|

21/10/2016
Gossip
Foto: Instagram
Foto: Instagram

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lukas Forchhammer, der bl.a. er kendt som forsanger i bandet “Lukas Graham”, blev for nyligt far til en lille pige.

Pigen, der endnu ikke er sagt meget offentligt om, har sangeren sammen med kæresten; 25-årige Marie-Louise Schwartz Petersen.

Parret er begge gået stille med dørene og har hverken meldt fødselstidspunkt eller navn, men i stedet brugt den private tid på at slappe af og ikke mindst lære at skifte ble og passe en lille ny.

Fredag aften er sangeren dog mødt op til P3 Guld, hvor han løfter sløret en lille smule yderligere om sine tanker om sin nye, vigtige rolle:

- Det er fuldstændigt overvældende, siger han kort til BT.

Lukas Graham er nomineret  til kategorien "Lytterhittet" med sangen "7 Years", og der er derfor én ting, der bekymrer ham en smule ud fra de erfaringer, han allerede har gjort sig med bleskift og børnepasning:

- I aften skal jeg bare have det sjovt, men jeg frygter, at jeg i morgen skal skifte ble med tømmermænd, siger sangeren og griner. 

Herfra skal lyde et tillykke og et held og lykke i aften (og i morgen!).