Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer: Sover ikke i samme seng

Julie Møller

183 uger siden

|

10/05/2021
Gossip
Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix.
Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix.
“Vi sover ikke i samme seng,” skriver Line Hoffmeyer.

Dagens topnyheder

For nylig kunne Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer fortælle, at de har overtaget nøglerne til ny lejlighed. En 5-værelses lejlighed, der måler 157 m2 på Islands Brygge.

“På torsdag får vi nøglerne til det her køkken og en masse andre dejlige rum, det bliver så godt,” skrev bloggeren Line Hoffmeyer på Instagram 24. april.

Dog er det mest hende, der kommer til at bo i lejligheden i den nærmeste tid. Lasse Rimmer har døtrene Hedvig og Pippi fra et tidligere ægteskab, og det er især datteren Pippi, der skal vænne sig til tanken om et nyt hjem, forklarer Line Hoffmeyer. 

“Især Pippi er ikke helt så klar til at slippe sit barndomshjem, som vi var til at takke ja til lejligheden. Vi faldt over den, og vi vidste bare, at dér ville vi bo, også selvom der måske går nogle måneder før vi alle fire kan/vil flytte ind. Jeg er ret klar til det, og ovenpå et corona-boble-år i forstaden, og kommer derfor også til at bruge lejligheden i København en del sommeren over.”

Sover hver for sig

Nu afslører Line Hoffmeyer i et nyt Instagram-opslag, at parret ikke deler samme seng. Det er ikke kun på grund af den nye lejlighed, at de to ofte ikke sover sammen.

“Vi sover ikke i samme seng. I hvert fald ikke hver nat, og nok heller ikke halvdelen af dem, og sådan har det været hele vores 2-årige ægteskab igennem. Sådan bliver det også det næste halve år, hvor jeg nok kommer til, at bruge nogle nætter alene i lejligheden,” skriver hun og uddyber, at hun til at starte med havde svært ved at forlige sig med tanken.

Men så læste hun en artikel om emnet, der belyste, hvorfor det ikke er lig med skilsmisse, hvis man foretrækker at sove hver for sig. 

“Da jeg læste den, havde vi praktiseret det med hvert vores soveværelse en del, og jeg syntes jeg sov bedre, men det skammede jeg mig faktisk over at synes. Den skam fik artiklen fjernet. Og den fik bakket os op i vores idé om, at man sover bedre hver for sig. Især hvis den ene (mig) snorker, eller hvis den anden står op kl. 4.30 for at lave morgenradio,” skriver hun.