Lasse Rimmer efter brud: Derfor er han ikke klar til at date igen

Julie Møller

170 uger siden

|

16/09/2021
Gossip
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Komikeren er ikke klar til at skulle i gang med at date igen lige nu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I august fortalte Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer, at de skulle skilles. Kort før deres to års bryllupsdag valgte de to at gå hver til sit.

Den konkrete grund til bruddet har parret valgt at holde for sig selv, men til offentligheden lød det i et Instagram-opslag fra Line Hoffmeyer, at parret det sidste år “havde stået i en stor krise”, som de ikke kunne finde ud af at håndtere.

Nu vælger Lasse Rimmer at sætte lidt flere ord på bruddet og sine tanker. Det sker i en såkaldt spørgerunde på Instagram, hvor Lasse Rimmers følgere byder ind med spørgsmål til komikeren.

Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix.

Der er især ét spørgsmål, der går igen, fortæller Lasse Rimmer. De interesserede Instagram-følgere vil vide, hvordan han har det.

“Jeg har det godt. Jeg har det efter omstændighederne rigtig godt. Der er meget, der er oppe i luften og lidt kaotisk lige for øjeblikket,” forklarer han og uddyber: 

“Der er en masse ting, der skal falde i hak og føles som hverdag igen, og det kommer jo til at tage noget tid. Der er ny bolig, der er en ny arbejdssituation, og privatlivet er jo noget andet, end jeg havde planlagt,” lyder det fra Lasse Rimmer.

Skilsmissen har også haft betydning for jobbet på Radio 100, fortalte Lasse Rimmer tilbage i slutningen af august. Familielivet hang ikke sammen med arbejdet som morgenradiovært, og derfor valgte han at sige stop.

Klar til at date?

Derudover er der også en Instagram-bruger, der vil vide om Lasse Rimmer snart er klar til at date igen.

“Jeg ved sgu ikke, hvor lang tid, der kommer til at gå. Der er en pæn del af mig, der ikke er færdig med at kunne lide Line, selvom vi ikke skal være sammen. Det skal nok lige ud af kroppen først,” slår Lasse Rimmer fast.

Selvom der stadig er følelser på spil, så afviser han, at parret finder sammen igen.

“Jeg har før gået og håbet på alt for længe, at et dødt forhold ville blomstre op igen. Og det blev jeg virkelig ked af, og så blev jeg vred senere. Jeg har hverken lyst til at være ked af det eller vred, så er meget enige,” lyder det fra Lasse Rimmer, der fortsætter:

“Jeg tror, den enighed er en del af nøglen til, at vi har det så godt sammen. Vi er meget afklaret om, at den dør skal vi ikke beholde nøglen til.”