Kim Kardashian er ikke just kendt for at pakke sig selv ind. Derimod er hun ikke bleg for at dele ud af de afslørende billeder på de sociale medier – og det er netop, hvad hun har gjort i sit seneste opslag på Instagram, som har efterladt hendes fans måbende.
Den 40-årige Kim Kardashian ses på billede i færd med at bruge en træningsmaskine, mens hun sidder på knæene og holder fast i maskinens håndtag.
Men for dem, der ikke straks lod øjnene rulle ned over hendes krop, vil det måske være hendes nye, lange platinblonde hår, der fangede øjet.
Det samme kan siges om hendes makeup, der sandsynligvis ville være mere egnet til en tur på restaurant eller natklub, end en tur i fitnesscenteret.
Foto: Kim Kardashian/Instagram
De fleste kan dog sandsynligvis nikke genkende til, at det er det meget afslørende outfit, hun besluttede sig for at tage på, der er det mest iøjnefaldende på billedet.
Den sorte og højtaljede 'dragt', der ikke dækker realitystjernens mave, viser naturligvis det meste af hendes krop, hvorfor der ikke er meget, der er blevet overladt til fantasien.
Og rigtig mange af hendes fans var hurtige til at komplimentere realitystjernens udseende og outfit.
"I dag er det min fødselsdag," skrev en bruger, mens en anden skrev: "Mine damer og herre. HENDE."
På trods af, at hun fik rigtig mange positive kommentarer fra sine mange følgere, ser det ud til, at hendes største fan faktisk er den yngre søster Khloe.
"OK, nu leger du bare med mine følelser," skrev den 36-årige Khloe i en kommentar til billedet.