Kendall Jenner ønskede sig sæd i fødselsdagsgave: "OMG! Jeg skal have en baby!"

Mathias Madsen

109 uger siden

|

19/11/2022
Gossip
Foto: Skærmbillede fra Hulu
Foto: Skærmbillede fra Hulu
TV-personligheden Kendall Jenner fik 'opskriften' på 'en lille ny' i fødselsdagsgave, og nu er 'projektet' lykkedes.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du nogensinde har spurgt dig selv: 'Hvad giver man til en, som har alt?' så får du her svaret. Hestesæd. 

Det er i hvert fald svaret, hvis man spørger TV-personligheden Kendall Jenner, som roligt kan siges at have alt.

Den unge mangemillionær har således ønsket sig netop hestesæd i fødselsdagsgave, og det ønske har nu båret frugt. 

Det udtalte hun ifølge Unilad for nyligt i programmet 'The Kardashians'. 

Her kan man høre hende forklare, at hun har bedt kendisfrisøren Jen Atkin om at give hende hestesæd i fødselsdagsgave, fordi hun gerne vil avle på sin hest. 

"Jeg har lige fået nyheden," kan man høre den begejstrede unge kvinde sige i tv-serien, hvorefter hun udbryder: "Vi har et foster! Kan i huske, at jeg bad om sæd?"

Foto: Skærmbillede fra Hulu

"Jen sagde: 'Jeg vil virkelig gerne give Kendall noget godt i fødselsdagsgave', og jeg sagde: 'Sæd. Hestesæd.'," kan man høre Kendall sige, og nu har det vist sig, at det var en god gave. 

Hendes olympiske hest er nemlig gravid.

Foto: Instagram

"Vi gør det via surrogat. Det er meget interessant," har hun udtalt. 

Kendall startede som model som 14-årig, men slog først rigtigt igennem og blev verdenskendt, da hun medvirkede i tv-serien 'Keeping up with the Kardashians'. 

Hun har siden tjent millioner som blogger, model og influencer.

27-årige Kendall, der er datter af Kris og Caitlyn Jenner, har ingen menneskebørn.