Justin Timberlake efter rygter om utroskab: Jeg fortryder

Henrik Rothenbücher

263 uger siden

|

05/12/2019
Gossip
Justin Timberlake her med sin kone Jessica Biel. Foto: Shutterstock.com
Justin Timberlake her med sin kone Jessica Biel. Foto: Shutterstock.com
Justin Timberlake har følt sig nødsaget til at undskylde på de sociale medier, efter at paparazzier fangede nogle knapt så heldige billeder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man er en celebrity, og særligt i den kaliber som musikeren og skuespilleren Justin Timberlake, så er man nødt til at opføre sig ordentligt.

Hvor end man går hen, kan han være sikker på, at der er en paparazzi i nærheden, og derfor vil selv de mindste fejltrin blive opdaget.

Det var tilfældet for et par uger siden, hvor Justin Timberlake var i byen med sin medskuespiller Alisha Wainwright fra den kommende film ‘Palmer’.

I løbet af denne bytur fangede paparazzier nemlig billeder af de to, der så meget kærlige ud sammen. Alisha Wainwright skulle have siddet og nusset Justin Timberlakes ben, mens han skulle have kvitteret ved at holde hende i hånden.

Den slags ser ikke godt ud, når man har en kone derhjemme, og rygterne gik meget hurtigt i gang om utroskab.

De rygter vil Justin Timberlake ikke stå model til, men han går alligevel ud og undskylder via det sociale medie Instagram.

“Jeg holder mig så langt væk fra sladder som muligt, men for min families skyld føler jeg det nødvendigt, at jeg adressere de seneste rygter, som gør ondt på mennesker, jeg elsker,” skriver Timberlake og fortsætter:

“For et par uger siden viste jeg dårlig dømmekraft, men lad mig gøre det klart, at der ikke er sket noget mellem mig og min medskuespiller. Jeg drak alt for meget den aften, og jeg fortryder min opførsel. Jeg burde have vidst bedre,” lyder det fra stjernen, der også undskylder til sin kone og resten af familien, for at putte dem i sådan en ubehagelig situation.

Justin Timberlake danner par med den 37-årige skuespiller Jessica Biel.