Johanne Schmidt-Nielsen viser datteren frem - og afslører hendes særlige navn

Nils Würtzenfeld

344 uger siden

|

23/05/2018
Gossip
Foto: Polfoto/MEYER KENNETH
Foto: Polfoto/MEYER KENNETH
Politikeren fra Enhedslisten har på Instagram delt et sødt billede af sin nyfødte datter, der har fået navnet Lily.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag 4. april blev Johanne Schmidt-Nielsen og kæresten Casper Hyldekvist forældre til en lille datter.

Fire dage senere valgte den tidligere politiske ordfører hos Enhedslisten at dele et billede af den lille pige på Instagram, hvor der blot blev referat til den nytilkomne som ‘vores lille datter’.

Siden har Johanne Schmidt-Nielsen delt yderligere to billeder af lillepigen på Instagram, hvor hun fortsat bare hedder ‘baby’, men tirsdag kunne den populære folketingspolitiker så løfte sløret for navnet på datteren.

- Fire hager og verdens sødeste Lily, skriver Johanne Schmidt-Nielsen som tekst til den rørende billede, hvor Lily kigger op på mor Johanne.

Navnet er dog ikke en tilfældighed. Den lille Lily er nemlig opkaldt efter sin oldemor, Lily Schmidt-Nielsen - Johanne Schmidt-Nielsens bedstemor. Det skriver BT.

Og Lily Schmidt-Nielsen var ikke en fru hvem-som-helst. I 1962 blev hun valgt som en af Danmarks første kvindelige borgmestre.

- Vores dejlige datter hedder Lily Schmidt-Nielsen som min bedstemor og Hyldekvist efter sin far, skriver politikeren i en sms til BT.

Tilbage i 2015 valgte Johanne Schmidt-Nielsen at hylde sin bedstemor i et opslag på Facebook på kvindernes internationale kampdag.