James Bond-skuespiller død

Henrik Rothenbücher

196 uger siden

|

16/03/2021
Gossip
Foto: Supplied By Capital Pictures/Ritzau Scanpix
Foto: Supplied By Capital Pictures/Ritzau Scanpix
Det er netop bekræftet, at den 81-årige skuespiller der spillede med i 'Live and Let Die' er gået bort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hustruen gennem 24 år, har ifølge det britiske medie Daily Star bekræftet, at skuespilleren Yaphet Kotto er gået bort.

Yaphet Kotto er særligt kendt for sin skurkerolle i James Bond-filmen ‘Live and Let Die’ hvor han spillede over for Roger Moore tilbage i 1973.

Den nu afdøde 81-årige skuespiller spillede hovedskurken, der i filmen gik under navnet Kananga og Mr. Big.

Netop skurkeroller var noget han ofte spillede i film, men det betyder ikke, at han ikke var et godt menneske ved siden af filmen. Det understreger hans kone Tessie Sinahon.

“Selvom du spillede skurk i flere af dine film, så var du altid en helt for mig og for mange andre. En god mand, en god far, en god ægtemand og et anstændigt menneske, hvilke er meget svære at finde,” lyder det i en udtalelse fra Tessie Sinahon ifølge Daily Star.

Foruden sin ikoniske rolle i 007-filmen, så har Yapet Kotto haft roller i flere film og tv-serier. Han var blandt andet med i den populære Alien-film fra 1979, mens han var en fast del af tv-serien ‘Drabsafdelingen’.

Her havde han rollen som Al Giardello, som han spillede fra 1993 til 1999.

Yaphet Kotto efterlader sig sin kone Tessie og sine seks børn.