Inger Støjbergs forfærdelige jul: Naboens kat tog livet af hunden Molly

Nils Würtzenfeld

363 uger siden

|

05/01/2018
Gossip
Foto: Polfoto/Jens Dresling
Foto: Polfoto/Jens Dresling
Udlændinge- og integrationsministerens juleaften endte med at koste hendes elskede hund livet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad der skulle have været en hyggelig juleaften for Inger Støjberg (V) endte som en tragedie, for landets udlændinge- og integrationsminister, der kalder hændelsen 'helt forfærdelig'.

Hendes trofaste golden retriever, Molly døde nemlig under tragiske omstændigheder efter en hasteoperation.

Det fortæller Inger Støjberg selv fredag i magasinprogrammet 'Sådanmark', som sendes på de otte TV 2-Regioner og som BT har citeret.

- Det var godt nok en juleaften, jeg ikke sådan kommer til at glemme, forklarer Venstre-politikeren om sin juleaften, der blev holdt hjemme hos Støjberg seslv i hjemmet i Hadsund.

Efter den traditionelle julemiddag, der stod på gås, blev skroget sammen med resterne smidt i skraldespanden, der dog fik besøg af naboens sultne kat.

De indbydende fjerkræsrester blev efterfølgende slæbt op af skraldespanden af katten, hvorefter en begejstret Molly fandt resterne, som den gnaskede i sig.

De skarpe og farlige ben forvoldte dog alvorlige indvendige skade på den stakkels hunde, der måtte hasteopereres samme aften.

Desværre overlevede den medtagede golden retriever ikke sine skader

- Naboens kat og den (Molly, red.) har været uvenner i mange, mange år, og det ender faktisk med, at det er katten, der kommer til at tage livet af hunden, siger Inger Støjberg i programmet og forklarer videre, at hun vil komme til at saven Molly meget.

- Hunde er jo bare ens trofaste følgesvende. De er der, når det går op, og når det går ned. Sådan en golden retriever som Molly var jo fuldstændig ligeglad med, hvordan det går på arbejdet, men den er jo ikke ligeglad med, hvordan du har det. Og er man sådan lidt... trænger man til omsorg, er hunden der, og er man bare på den grønne gren, så er den helt vild. De er så emotionelt godt begavede, forklarede Inger Støjberg.

På sin Facebook-profil har inger i øvrigt lagt en video op af den nu afdød hund. Du kan se videoen herunder: