Iben Hjejle taler ud om forholdet til Casper Christensen

Mathias Nielsen

106 uger siden

|

06/12/2022
Gossip
Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Det tidligere kendispar mødes nu for blandt andet at snakke om deres forhold, som varede i ni år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Iben Hjejle og Casper Christensen var i en årrække et af de mest celebre par i det danske kendismiljø.

Skuespilleren og komikeren var foruden at være et par privat, også sammen som par i Casper Christensen og Frank Hvams kæmpesucces ‘Klovn’.

Desuden har de spillet sammen i ‘Langt fra Las Vegas’, hvor Casper og Iben også spillede et par. I ni år var parret sammen, men for ti år siden endte det brat, da de blev skilt.

Siden da har der ikke været meget at høre omkring forholdet, men nu åbner både Iben og Casper op omkring forholdet til hinanden i dag.

Det sker i en ny serie på Viaplay, som har fået navnet ”All Exclusive”. De mødes i Portugal, hvor de begge to har indvilliget i at bruge et døgn sammen, der byder på en lang række alvorlige snakke.

Mikael Bertelsen er med på sidelinjen for at give Casper Christensen gode råd til samtalen med Iben.

Iben Hjejle har ikke offentligt talt ret meget om sit forhold og brud med Casper Christensen udover i sin biografi ”En gylden korkprop”.

Iben har valgt at medvirke, fordi hun faktisk gerne vil tale med Casper Christensen.

- Jeg var meget spændt på at tage derned. Og det jeg var spændt på var, om der kom 'drama på drengen'. For mig var det vigtigt, at det ikke blev sådan en ”Klovn”-forestilling med skrappe Iben og fjolle Casper. Det orkede jeg ikke. Jeg havde sådan lyst til at vise verden, at der aldrig nogensinde har været en ondskabsfuld ‘beef' mellem Casper og mig. Der har været masser af kærlighed, skæg og spas og også ulykkelige situationer, men der har aldrig været ondskabsfuld tilsvining eller fornægtelse af hinanden. Det ville jeg gerne tale med Casper om i et trygt miljø, hvor det bare var ham og jeg, fortæller Iben Hjejle til BILLED-BLADET.

Programmet varer en time, og kan ses på Viaplay fra i morgen den 7. december.