Ghita Nørby afslører: Derfor bliver jeg i Danmark om sommeren

Mathias Nielsen

130 uger siden

|

08/07/2022
Gossip
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ghita Nørby er glad for den danske sommer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommeren er for mange danskere den bedste årstid. De højere temperaturer inspirerer mange til at gå i haven, på stranden eller i en park. Mange danskere gemmer derfor også ferien til varmere himmelstrøg til enten efterår eller vinter.

Dog er der også mange danskere, som drager udenlands i disse uger.

Ghita Nørby er en af de danskere, som bliver i det danske sommerland og det er der en helt særlig årsag til. Det fortæller hun til Billed-Bladet i forbindelse med premieren på ”Maskerade” på Grønnegårds Teatret i København.

Her svarede den 87-årige folkekære skuespiller på, hvad sommeren står på for hendes vedkommende. 

- Jeg skal bruge sommeren i min have og være hjemme, sagde Ghita Nørby og tilføjede:

- Jeg synes ikke, der er noget så vidunderligt som Danmark om sommeren, så jeg rejser ikke.

Ghita Nørby forklarede mere specifikt, hvad hun holder så meget af ved den danske sommer. Og der er flere ting at nævne, mener hun.

- Hver dag er herlig! Jeg har roser og fugle i haven og gode venner, der kommer forbi. Og så kan jeg også altid tage ud og besøge nogle venner, hvis jeg har lyst.

Selvom Ghita Nørby er på vej mod de 90 år, så er hun endnu ikke færdig med at lave skuespil. Senere på året vender Lars von Triers tv-serie “Riget” tilbage igen efter næsten 30 år siden første og hidtil eneste sæson.

Her vil Ghita medvirke, men hun ville ikke afsløre nogle detaljer omkring det. Dog sagde hun: “I kan godt glæde jer, det er bedre end nogensinde”.