Familien fra Bryggen har holdt en velfortjent pause fra de rullende kameraer, og de populære realitystjerner fra programmet har ikke ville afsløre, hvornår TV3-serien vendte tilbage til skærmen.
I mellemtiden er Linse Kessler endda flyttet til Spanien for at realisere sin drøm om at åbne sit eget bed & breakfast. Men nu har Stephanie 'Geggo' Kessler smidt lidt af en bombe på sociale medier.
Det virkede mest sandsynligt, at programmet først ville starte op til efteråret igen, men nu viser det sig, at der allerede kommer nye afsnit i næste uge.
- Nåmen, I kan godt huske, at vi sagde, der kom en ny sæson til efteråret, ikke? Mange af jer syntes, at det var ALT for lang tid at vente... Og jeg kan kun give jer ret, skriver Geggo på Instagram.
- Derfor har vi taget beslutningen at give jer et par helt eksklusive afsnit, så I ikke misser starten på min mors eventyr - det startede nemlig helt anderledes, end mange af jer tror. Glæd jer til NU på torsdag kl. 20 på TV3 - surprise!
Geggo forklarede tidligere på året, hvorfor familien holder pause fra optagelserne.
- Lige nu holder vi en velfortjent pause - et valg, mig og min familie tog i fællesskab. TV3 blev selvfølgelig ikke sure på os - de er vores tv-familie (you know what I mean), og de var helt indforstået med, at vi gerne ville holde en pause, selvom de gerne så en sæson her til foråret, skrev hun på sin blog.
Men pausen har altså ikke været særlig lang, for allerede på torsdag klokken 20 kan fans af programmet få et nyt glimt af den farverige familie.
Og det lader altså til, at Linses eventyr i Spanien bliver omdrejningspunktet i de nye afsnit. Læs mere om hendes beslutning om at flytte til Spanien:
Linse Kessler forfølger gammel drøm i Spanien: Dette betyder det for 'Familien fra Bryggen'