Engelske Bella Ramsey er et 19-årigt stjerneskud, som er bedst kendt for sin rolle som Lyanna Mormont i fantasy-serien 'Game of Thrones'.
Hun er desuden aktuel i HBO-serien 'The Last of Us', hvor hun spiller Ellie, men på de sociale medier er hun lige nu mest kendt for at være kvinden, der spiser underlig morgenmad.
I et nyligt interview sammen med Pedro Pascal med 'The Hollywood' afslørede hun nemlig ifølge Ladbible, at hun ikke putter mælk på sine cornflakes, som de fleste andre gør.
Hun spiser i stedet det populære morgenmadsprodukt med appelsinjuice, og det har sat sindede på blandt andet Twitter i kog.
"Morgenmadsprodukter med appelsinjuice... Bella jeg kan ikke forsvare dig," har én Twitter-bruger for eksempel skrevet, ligesom en anden ligeledes har skrevet: "Lige meget hvor meget jeg elsker Bella Ramsey, kommer jeg ALDRIG til at spise morgenmadsprodukter med appelsinjuice."
En tredje har desuden skrevet: "Bella Ramsey har virkelig fået folk til at spise morgenmadsprodukter med appelsinjuice. Det er skørt!"
Og Ramseys fans er ikke de eneste, der synes, det er mærkeligt at spise cornflakes med appelsinjuice.
Også Pedro Pascal, der blandt andet også har spillet med i både 'Game of Thrones' og 'The Last of Us', og som deltog i interviewet med 'The Hollywood', udbrød nemlig: "Appelsinjuice?!" da den unge skuespillerinde afslørede, hvad hun spiste sammen med sine cornflakes.
"[Det er] så godt. Engang havde jeg ikke mere mælk [...], så jeg prøvede appelsinjuice på cornflakes. Længe siden! Og jeg elskede det. Og det har været en ting lige siden," har Ramsey forklaret, hvortil Pascal spurgte: "Hvordan er det for din mave?"
"Faktisk helt fint!" svarede Ramsey.
Skal du prøve det, næste gang du skal have cornflakes?