Fie Laursen: Jeg flygter fra ham manden, der vil slå mig ihjel

Henrik Rothenbücher

254 uger siden

|

05/02/2020
Gossip
Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix
Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix
Realitypersonligheden Fie Laursen har følt sig nødsaget til at gå under jorden, da hun får dødstrusler og bliver forfulgt af en, der angiveligt vil slå hende ihjel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man er et offentligt kendt ansigt, så skal man desværre bare finde sig i mere, end hvis man ikke var.

Det mærker realitypersonligheden Fie Laursen i den grad, og faktisk er det så voldsomt for tiden, at hun har følt sig nødsaget til at gå under jorden.

I hendes seneste opslag på Instagram fortæller hun, at hun bliver stalket af en mand, og at hun har modtaget utallige dødstrusler. Trusler hun frygter skulle blive en realitet, og derfor har hun inddraget politiet.

“Jeg har været igennem meget som offentligt ansigt, men på det seneste ser jeg ind i et mørke og angst, intet menneske fortjener. Jeg har i dag besluttet mig at åbne op, da det er en politisag. Og jeg har aftalt at dele dette opslag, pga stor bekymring og endda trusler imod jer, som forsvare mig. Jeg bliver stalket, chikaneret og truet på livet, med så detaljerede ord at jeg har måtte gå under jorden,” fortæller Fie Laursen i sit opslag.

Flygter for ikke at blive slået ihjel

I opslaget fortæller hun også, at hun føler sig nødsaget til at flygte fra lokation til lokation, da hun frygter, at hun bliver slået ihjel af en person, der forfølger hende.

“Jeg skifter fra lokation til lokation, for at flygte fra ham manden som vil slå mig ihjel og jagter mig. Jeg har ikke sovet i dagevis, jeg græder, ryster, frygter og flygter,” skriver hun.

Sidst i opslaget vælger hun at takke det danske politi, som tager hendes anmeldelse seriøst.

Det danske medie Se&Hør har været i kontakt med Fie Laursen, hvor hun bekræfter at indholdet i hendes opslag er ægte.