Efter 11 år er det slut for Anders Breinholt

Julie Møller

171 uger siden

|

13/09/2021
Gossip
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Anders Breinholt kalder det for “den bedste tid" i sit arbejdsliv, men nu er det snart slut.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

“Her er en nyhed fra egne rækker,” starter tv-værten Anders Breinholt et opslag på Instagram.

“Tilbage i december måned sidste år, gik jeg den tunge gang til Programchefen og Programdirektøren på TV 2 og oplyste dem, at 2021 vil blive det sidste år, jeg er vært på Natholdet. Og at efteråret 2021 vil blive det sidste efterår, med mig som vært på Natholdet,” skriver den populære TV 2-vært og afslører, at den 24. december bliver det sidste gang, at han tager tjansen som vært på programmet. 

Det er 11 år siden, at ‘Natholdet’ sendte første gang, og Anders Breinholt kalder det for “den bedste tid" i sit arbejdsliv.

"Alle spørgsmål vedrørende fremtiden, dem vil du kunne få svar på i Natholdet i den kommende sæson på TV 2 & TV 2 Play,” lover han i opslaget, som du kan se herunder:

“Sikke en fest”

Det er rigtig mange kendisser, der i de sidste 11 år har gæstet programmet. I kommentarfeltet på Instagram er der flere, som sender en hilsen afsted til Anders Breinholt.

“Du er en kæmpe legende, Anders,” skriver komikeren Melvin Kakooza. 

“God beslutning. Og fuck hvor har det været fedt. Skke en fest,” skriver tv-vært Puk Elgård.

“Respekt for et sejt valg!!! Det har været en stor fornøjelse hver eneste gang, jeg har været forbi,” lyder det fra DR-værten Sofie Østergaard.

Du kan se et klip fra ‘Natholdet’, hvor Melvin Kakooza er gæst hos Anders Breinholt her: