Dronning Margrethe overrasker

Henrik Rothenbücher

182 uger siden

|

28/06/2021
Gossip
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
'Det var en utrolig flot gestus af Dronningen'

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En gruppe skadede krigsveteraner fik sig lørdag en overraskelse, som de formentlig sent glemmer. Det skete, da de som deltagere i et stort cykelløb for netop krigsveteraner, rullede ind på Graasten Slot i Sønderylland. Det fortæller Dansk Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

"Overraskelsen var enorm, og smilene store, da 47 skadede krigsveteraner fra DIF’s store cykelevent Ride4Rehab i dag lørdag den 26.6 cyklede til Sønderborg fra Vojens. På ruten var indlagt en lille pause ved Graasten Slot," skriver DIF, inden de tilføjer:

"Hvad veteranerne ikke vidste var, at Hendes Majestæt Dronningen ventede på veteranerne ved Graasten Slot. Dronningen hilste på veteranerne og bød dem velkommen til et lille traktement i slotshaven. I Dronningens selskab var også Hendes Majestæt Dronning Anne-Marie og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte."

”Det var en utrolig flot gestus fra Dronningen. Jeg blev faktisk ret rørt, da jeg så, at Dronningen stod og ventede på os. Det vil jeg andre glemme,” siger veteran René Meisner fra Rødding. 

Veteranerne fik taget et billede sammen med de kongefamilien. Foto: DIF

En kæmpe ære

DIF’s formand, Hans Natorp deltog også i besøget på Graasten Slot.

”Jeg vil gerne sende en meget stor tak til Hendes Majestæt Dronningen, Hendes Majestæt Dronning Anne-Marie og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte for i dag at hilse på veteraner og stab fra DIF Soldaterprojekt og Ride4Rehab. Det var en kæmpe ære, at vi fik lov til at cykle forbi og ikke mindst besøge Dronningen på denne fantastiske sommerdag i Sønderjylland, ” siger DIF’s formand, Hans Natorp. Han cyklede med på dele af dagens rute fra Vojens til Sønderborg og oplevede veteranernes glæde på nærmeste hold.

”Vores veteraner blev utroligt rørte og stolte over denne dejlige og helt uventede overraskelse på dagens cykelrute mod Sønderborg. De skadede veteraner har fortjent alle de klap på skulderen, der er muligt, og jeg er sikker på, at vores cykeleventyr med Ride4Rehab og dagens besøg hos Dronningen, har givet dem en mindeværdig og positiv oplevelse, som de kan bruge i deres videre færd mod et godt civilt liv,” siger Hans Natorp.

Danmarks Idrætsforbund har gennem en årrække forsøgt at hjælpe danske soldaterveteraner via DIF Soldaterprojekt, der har som målsætning at forbedre livet for fysisk og psykisk skadede veteraner via idræt og fællesskaber.

Blandt de mange aktiviteter i DIF Soldaterprojekt er det store cykelevent Ride4Rehab for psykisk og fysisk skadede soldater. Cykeleventet begyndte i Aalborg den 23.6 og slutter i København på Rådhuspladsen den 1. juli, oplyses det i pressemeddelelse.