Den danske verdensstjerne Caroline Wozniacki har afsløret, at hende og manden, David Lee, skal have endnu et barn.
Det kan man læse på hendes instagramprofil, hvor hun har delt et billede af sig selv, sin mand og deres datter, Olivia, hvor de desuden holder et scanningsbillede.
Til opslaget har den tidligere tennisspiller skrevet: "Ready for round 2 [red. Klar til runde 2]" og desuden tilføjet en emoji af en gravid dame.
Opslaget har i skrivende stund fået mere end 40.000 'likes' og tusindvis af kommentarer, som alle sammen lykønsker parret.
Opslaget kan læses ved at trykke her eller ses herunder.
Foto: Instagram / @carowozniacki
Den tidligere tennisstjerne er den bedst rangerede danske kvindelige tennisspiller nogensinde, og sammen med den tidligere professionelle basketballspiller, David Lee, har hun datteren Olivia, som blev født i sommeren 2021.
Parret blev kærester i 2016, forlovede i 2017 og gift i 2019, og nu venter de altså deres andet barn sammen.