Bubber med ærlig indrømmelse: Jeg satte det over alt andet

Henrik Rothenbücher

195 uger siden

|

16/02/2021
Gossip
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Bubber fortæller ærligt til Cecilie Frøkjær, at han var alt for egoistisk.

Dagens topnyheder

Bubber og nu ekskonens forhold forliste, da det blev kendt at Bubber ventede barn med barnepigen.

Han og Christina Ibsen Meyer havde ellers været gift i 28 år, men pludselig var Bubber på alle landets mediers forsider, hvor det blev afsløret at han og den nu voksne barnepige Signe Rossing, ventede barn.

Sammen med Cecilie Frøkjær ser Bubber nu tilbage på en række interviews og tv-klip, som de to har lavet sammen gennem tiden - og det giver anledning til nogle gode snakke.

De falder over et klip fra Go' Aften Danmark i 2012. Han fortæller, at han allerede her havde problemer på hjemmefronten. Bubber indrømmer, at det ofte har handlet om ham - også når han er kommet hjem. 

"Jeg har knoklet, og sat min karriere højere end noget som helst andet – ikke at jeg ikke har været der for mine børn, men mange gange har jeg sgu ikke – og derfor er det klart, at når man lever sådan, så kan man ikke undgå andet, end at det drejer sig om én, man går op i én, det handler om én. Og jeg blev sgu lidt egoistisk hele vejen igennem," kommer det fra Bubber. 

Har lært sin lektie

I april sidste år kon han og Signe Rossins barn til verden, og Bubber blev dermed far for 4 gang - han melder dog at oplevelsen var lige så magisk som de andre gange.

Han fortæller dog til Cecilie Frøkjær, at han har lært sin lektie, hvorfor han tænker mindre på sig selv i hverdagen. Det er dog denne slags ærlighed, der har kostet ham meget. 

"Man skal ikke føre kampe eller skilsmisse gennem pressen, men jeg tog da telefonen, jeg svarede på det, jeg skulle svare på. Jeg begyndte ikke at sige: ”Tal med min manager, eller min spindoktor”, selvom jeg da ville ønske, at jeg kunne have gjort det," fortæller Bubber, hvor han hentyder til tiden, hvor han indrømmede, at han havde fundet sammen med Signe. 

Bubber - som faktisk hedder Niels Christian Meyer - mener dog fortsat, at man ikke træder helt ved siden af, hvis man gør det, der føles rigtigt.

Han fortæller endivdere, at dette især gælder, når man følger sit hjerte og følger kærligheden.