Britney Spears smider alt tøjet igen - men hendes fans er ikke glade

Nicolai Busekist

108 uger siden

|

25/10/2022
Gossip
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Britney Spears har delt et nyt billede, hvor hun absolut intet tøj har på. Men hendes følgere er ikke tilfredse med det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Popstjernen Britney Spears har delt et billede på Instagram, der har overrasket hendes følgere. På billedet ligger hun på stranden, uden at have en trevl på kroppen.

Den 40-årige sangerinde har intet andet end en rød solhat på. Resten har hun valgt at vise frem til offentlig skue, mens hun ligger forførende i vandkanten på en eksotisk strand. 

Hun har dog placeret en række strategiske emojis, som dækker for hendes private dele. Hendes hænder bruges dog ikke til at dække for noget. Tværtimod holder hun under det ene bryst med venstre hånd, mens højre arm ligger strakt i sandet.

Søndag vendte hun tilbage til Instagram, efter at have taget en pause på ti dage. Også det billede, der blev delt i forbindelse med hendes tilbagevenden, var uden den store mængde tøj. På dette billede var hun nemlig topløs.

Foto: Instagram

Ifølge Daily Star er det dog ikke alle, der bryder sig om, at den 40-årige popstjerne igen har valgt at dele billeder, hvor der bestemt ikke kan siges at være mangel på tøj.

I kommentarfeltet under hendes seneste billede, er der flere, der giver udtryk for, at hun skal stoppe med at dele denne type billeder af sig selv.

"Vi forstår det. Lol. Jeg sværger på, at jeg har set dig nøgen mere, end jeg har set mig selv nøgen," har en person skrevet.

"Britney, du er smuk. Det her er ikke nødvendigt. Du kommer til at fortryde det. Alle dem, der hepper på dig, for at få dig til at fortsætte med det, tænker ikke på, hvad der i din interesse," skriver en anden, der fortsætter:

"Jeg er glad for, at du kan træffe dine egne beslutninger. Disse billeder kommer ikke fra et stabilt sted. Vær sød at tage noget tøj på."

Foto: Instagram

"Hvis hun vil posere nøgen, hvorfor laver hun så ikke professionelle billeder? Det ser ud til, at det er taget med et elendigt kamera. Der er bare noget, der føles forkert her. Der er tydeligvis noget galt med hende, og kommentarerne opmuntrer det," lød det fra en tredje.

"Jeg håber, at vedkommende, der har ansvaret for hendes Instagram, forsøger at få hende til at fremstå ustabil, og at hun ikke selv ønsker at disse billeder bliver delt," skrev en fjerde.

"Så kører vi igen. Hvorfor? Hvem har ansvaret for den her konto? Jeg tror ikke på, at hun selv deler dette. Måske er det fra en tur for flere år siden, og nogen bliver ved med at dele gamle billeder," lød det fra en femte.