Baby-nyhed får Hilda Heick til at juble: “Det er helt vidunderligt”

Julie Møller

193 uger siden

|

04/03/2021
Gossip
Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix.
Baby-nyheden har gjort Hilda Heick rigtig glad.

Dagens topnyheder

Den 38-årige Michael Olesen, der er kendt fra danseprogrammet 'Vild med dans', og hans 41-årige kæreste, Joan Divine, kan endelig ånde lettet op. Efter et utal af forgæves forsøg, kan de nu med sikkerhed sige, at Joan er gravid med parrets første barn.

For få dage siden fortalte Joan Divine, at hun er gravid med parrets første barn. 

“Du drømmer ikke om hvor længe vi har ventet på dig. Jeg tror på at alting her i livet sker af en årsag, det var meningen vi skulle vente på lige netop dig,” skriver hun i et opslag på Instagram og uddyber:

“I 9 år har vores verden været fyldt med fertilitetsbehandling, tåre drømme og håb, at vi en dag kunne kalde os forældre. Tænk at vi nu er en af dem, som kan lave dette opslag, jeg selv har set en million gange, det er mere end jeg turde at håbe."

Foto: Instagram.

Nyheden om en kommende baby har gjort Hilda Heick rigtig glad. Sidste år kom Michael Olesen nemlig til at betyde noget helt særligt for Hilda, da de to dansede sammen i hele ni programmer af Vild med dans. 

"Den søn hun aldrig fik"

I TV 2-programmet kom Michael Olesen og Hilda Heick hinanden meget nær, og Hilda har efterfølgende beskrevet Michael Olesen som "den søn hun aldrig fik". 

Michael og Joan har senest været i fertilitetsbehandling i Rusland, hvor Joan var afsted netop under Vild med dans. Hilda fortæller, at hun flere gange undervejs spurgte Michael, om ikke han skulle med Joan til Rusland, men Michael Olesen forsikrede Hilda om, at de deltog i Vild med dans og at "alt var helt som det skulle være".

Nu har fertilitetsbehandlingen i Rusland båret frugt, og parret skal være forældre til august. Det er en nyhed, som i den grad har gjort Hilda rigtig glad på deres vegne.

"Og nu er det lykkedes! De skal være forældre, og det er jo helt vidunderligt," lyder det fra Hilda i et interview med BILLED-BLADET.