Anne Linnet jubler: Skal giftes med 38 år yngre kæreste

Nils Würtzenfeld

335 uger siden

|

20/07/2018
Sangerinden Anne Linnet er blevet forlovet med sin kæreste, den 26-årige Kathrine Kjær, under en ferie til Maldiverne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kærlighed kender som bekendt ingen alder.

Heller ikke for sangikonet Anne Linnet, der i et interview med Weekendavisen afslører, at hun er blevet forlovet med sin kæreste - den 26-årige jurastuderende Kathrine Kjær - som hun har dannet par med i et år.

64-årige Anne Linnet indrømmer selv, at det er gået stærkt, men at den unge kæreste bare er den rigtige for hende.

- Det er kun et år siden, vi mødtes, men det føles, som om vi har kendt hinanden meget længere. Det er svært at snakke om den slags uden at forfalde til klicheer, men vi supplerer hinanden på den mest utrolige facon. På den der måde, hvor man kan tillade sig at være dårlig til noget, for det har den anden bare fod på. Vi blev forlovet under en ferie på Maldiverne, og til næste år skal vi giftes. Hun er ekstraordinært fantastisk, forklarer Anne Linnet til Weekendavisen.

I interviewet forklarer Barndommens Gade-sangerinden også, at parret blev forlovet under en ferie på ø-gruppen Maldiverne.

Anne Linnet og Kathrine Kjær bekræftede første gang deres forhold i november sidste år, efter ugebladet TÆT PÅ har bragt historien om det nye par. Dengang udtalte Kathrine Kjær til BT:

- Anne og jeg mødte hinanden gennem fælles venner. Hun slog fuldkommen benene væk under mig. Vi er meget glade for hinanden, lød det fra den dengang 25-årige Kathrine Kjær.

Siden stod de offentligt frem som par, da de sammen mødte op til den årlige bogmesse i København.

Ægteskabet med Kathrine Kjær bliver det tredje ægteskab for Anne Linnet, der også har hele syv børn.

Hun var gift med jazzsaxofonisten Holger Laumann fra 1974 til 1985. Sammen har de børnene Evamaria og Marcus, hvorfra sidstnævnte har været med til at producere flere af moderens plader.

Efterfølgende dannede hun par med Mads Buhl Nielsen, som hun fik sønnen Alexander med. Han er i dag sanger ligesom mor og nok bedre kendt under kunstnernavnet Xander.

I 2006 adopterede Anne Linnet også det rumænsk søskendepar, Maria og Peter.

I 2010 blev Anne Linnet gift med 26-årige Tessa Franck. Sammen fik de to datteren Isolde på snart otte år og sønnen Nemo på fem år. Parret gik dog fra hinanden i 2013.

Tidligere på året blev det annonceret, at Anne Linnet til næste år drager på turné med Sanne Salomonsen og Lis Sørensen. De tre spillede op gennem 1980’erne sammen i Anne Linnet Band.

Læs også

Am og Pm - AM PM er latinske betegnelser, der bruges til klokkeslæt før og efter middag. Her finder du en am pm omregner og huskeregel.

Afmeld licens - Sådan afmelder du dig DR licens nemt og hurtigt på nettet. Afmeld licens i dag, hvis du flytter sammen med din kæreste eller familiemedlemmer.

Kærlighedscitater - Citater om kærlighed er ofte efterspurgte. Her får du en række af de bedste kærlighedscitater, som du kan sende til én, du elsker.