Aflyst Jes Dorph-foredrag får kendis til at trække sig

Julie Møller

197 uger siden

|

17/03/2021
Gossip
Foto: Michael Barrett Boesen/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Barrett Boesen/Ritzau Scanpix
Det strider imod ytringsfriheden, lyder forklaringen, og derfor har han valgt at stoppe samarbejdet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var egentlig planen, at Jes Dorph-Petersen skulle have holdt foredrag om MeToo og sin egen oplevelse med det. Dette reklamerede han på sine sociale medier sidste uge, men planerne er sidenhen blevet droppet.

"Jeg vil gerne bekræfte, at Jes har haft et nyt foredrag oppe, men vi valgte allerede i går at tage snakken med Jes, at vi ikke kunne repræsentere det foredrag. Af den grund er Jes stoppet som samarbejdspartner, og både profil og foredrag er derfor allerede tidligere i dag blevet fjernet," skrev landechef Kenneth Lund fra Athenas til Ekstra Bladet. 

Det aflyste Jes Dorph-foredrag får nu konsekvenser for Athena. Det skriver fotograf Jan Grarup på sin Instagram-profil.

“Min faste samarbejdspartner ved mine foredrag, Forfatterforedrag, er en del af samme gruppe som Athenas. De har samme ejer og samme adresse. Derfor har jeg dags dato besluttet at stoppe samarbejdet med selvsamme gruppe,” lyder det fra den kendte fotograf.

Det strider imod ytringsfriheden, ifølge Jan Grarup.

“Det strider imod ytringsfriheden her i landet uanset om man er enig eller uenig. Man er jo velkommen til ikke at købe billet og deltage i et sådan foredrag. Det står enhver frit for,” slår Jan Grarup fast.

Afholder planlagte foredrag

I opslaget uddyber Jan Grarup, at han kommer til at afholde de foredrag, som er annonceret. Men derfra vælger han at gå andre veje. Om det bliver med en anden samarbejdspartner eller på egen hånd, det er Jan Grarup ikke klar over i skrivende stund.

Foto: Gyldendal / Jan Grarup.

“Nu sidder der muligvis nogle, der bliver stødt over denne beslutning; til jer vil jeg bare sige, at I er velkomne til at få refunderet jeres billetter. Jeg vil og kan ikke gå på kompromis med ytringsfriheden og folkeoplysningen,” slår Jan Grarup fast.

Det er ikke første gang, at Jan Grarup blander sig i debatten om fyringen af Jes Dorph. Tidligere på året meldte han ud, at han han ikke længere vil ansætte kvindelige assistenter. 

“Der findes så mange unge dygtige kvindelige fotografer i Danmark i dag. Men jeg tør sgu ikke mere. Vi har et frivolt sprog i det miljø, jeg arbejder i. Og jeg er skidebange for at sige noget, som nogen synes er for meget. Så er det nemmere at sige, at jeg har tre mandlige assistenter og en manager i min virksomhed. Og de har ikke nogen problemer med den måde, jeg er på,” udtalte Jan Grarup til fagbladet Journalisten i januar.