Østrigeren Sigmund Freud var ikke den første til at opdele sjælen i tre dele. I 1849 beskrev Søren Kierkegaard sjælen som delt i kælder, stue og første sal og den første til at lave en tredeling på området var Platon, der skrev om intelligensen, vogterne og arbejderne.
Men det er Freuds personlighedsmodel, der har vundet indpas gennem århundrede og sat sine spor i psykoanalysen og den måde, som det vestlige menneske gennem tiden har opfattet verdenen på.
Selvom han var en mand af sin tid og flere af hans teorier i dag betragtes som er forældede, fordi de er blevet overhalet af såvel samfund som ny viden, og man bør være stærkt kritisk over for store dele af hans arbejde, må man ikke undervurdere betydningen af hans indsats.
En af dem var skabelsen af Freuds personlighedsmodel.
Freuds personlighedsmodel
Freuds personlighedsmodel består som sagt af en opdeling af sjælen i tre dele.
Kort fortalt er der:
- Overjeg’et
- Jeg’et
- Id’et
Overjeg’et er superegoet - det moralske.
Jeg’et er egoet – det er her fornuften hører hjemme.
Id'et er der, hvor drifterne befinder sig og hvor det ubevidste eller det fortrængte hører hjemme.
Modellen bliver som regel vist udformet som et æg.
Jeg’et bliver så at sige trukket i fra to sider med modsatte interesser.
Overjeg'et
Overjeg’et kaldes også for superegoet.
Dette er menneskets moralske side. Her samvittigheden of der findes der begreber som kontrol og at (for)dømme.
Det betyder, at overjeg’et kan tvinge Jeg'et til at gå imod sine instinkter, som hører under Id'et.
ifølge Freud finder vi her et idealiseret billede af forældre. Super ego/overjeg ‘et er vores syn på omverden, det er nemlig her tilpasningsevnen sidder, normerne og samvittigheden. Overjeg ‘et er i modsætning til de to andre begreber i stand til at tilpasse sig over tid, når der kommer nye regler eller grænser på banen.
Jeg'et
EGO
Jeg'et kaldes også for EGO’et.
Det er her fornuften råder, regulerer og styrer og logikken hersker.
Jeg'et har ligger mellem drift og idealer og skaber en balance, der gør at man kan forholde sig i til de realiteter, som livet og hverdagen indeholder.
Jeg’et er personligheden, og det som andre mennesker ser, og kommer til at ligge som en mægler mellem to stærke yderpunkter.
Id'et
Id'et kaldes også for Det'et.
Det er her vore drifter er placeret og vores instinkter om at gøre, hvad vi har lyst til, er placeret. Denne del er nærmest dyrisk og står altså i en skarp kontrast til de andre to dele af personligheden, hvor alting gennemtænkes og afvejes i en eller anden forstand.
Såvel sexlyst og aggression hører til her.
Det er også her det ubevidste og fortrængte hører hjemme, så det som man gør, har måske har rod i ting der er sket i ens barndom.
Id’et opfattes som en lidt farlig ting, der skal tøjles af jeg’et og overjeg’et.
Freuds teorier
Skal man tro Freuds teorier og psykoanalysen er vores adfærd i høj grad styret af ubevidste processer. Sammenligner man mennesket med et isbjerg, som vi jo kun kan se toppen af, er det altså alt det der ligger under havet overflade, der styrer os, mens vores bevidste del, som er synlig, står for en meget lille, men dog væsentlig del.
Men det at mennesket styret af det ubevidste, og ikke det rationelle, er altså noget af det fra Freuds psykoanalyse, som vi har beholdt, anvender i stor stil, når det kommer til psykologi i dag.
Om manden bag Freuds psykoanalyse
Freuds personlighedsmodel lever videre i bedst velgående som en teori, som folk fortsat beskæftiger sig med og diskutere. Om end de fleste forholder sig mere kritisk til den i dag, end man gjorde i de gode gamle dage, og man kan kun gisne om, hvad manden selv ville have syntes om samfundet i dag.
Sigmund Freud var fra Østrig og levede 1856-1939.
Hans teorier omkring, hvordan vi mennesker opfatter og interagerer med verden har gennem tiden præget og præger stadig den måde, vi tænker på.
Det er blandt andet takket være ham, at vi tilskriver nogle af psykiske problemer og vaner barndommens oplevelser – ikke mindst de traumatiske af slagsen.
Derfor er det heller ikke usædvanligt at psykologer fortsat bygger videre på de af hans teorier, som ikke er så forældede, at det er svært at tage dem alvorligt i dag.
