Siden starten af 2021 har der været en enorm prisudvikling på forskellige råvarer. Reuters prisindeks er steget med markante 22,61 procent. Det skriver Ekstra Bladet.
For enkelte råvarer er det ikke kun en 22,61% stigning, men derimod helt op til 50%. De stigende priser har endnu ikke slået igennem i dagligvarebutikkerne eller andre steder, hvor forbrugeren samler sine produkter op, men det kommer snart til at ske.
Problemet med en prisstigning, der reguleres af råvarestigninger er, at en stigning aldrig bliver nedreguleret selvom råvaren efterfølgende bliver billigere igen. Her er det producenten eller dagligvareforretningen, der høster den eventuelle mergevinst.
Det er ifølge Bent Otte Hansen, seniorrådgiver på Københavns Universitet, en begyndende fødevarekrise, der blandt andet er med til at presse priserne i vejret. Der er vigende fødevarelagre og dertil en dårlig høst i Kina, der derfor må importere mere korn til landet.
Derfor er pristigninger på mel og brød lige for.
Udover det åbenlyse mangelproblem, så er prisen på fragt steget væsentligt under coronakrisen. Det er en omkostning, der i sidste ende skal betales af kunderne, der således må op med muldvarpen i forbindelse med køb af dagligvarer.
Det sidste ben i prisstigningerne skal findes i de mange nedlukninger af produktioner, der har været under coronaepidemien. Det har betyder, at der f.eks. er produceret færre computerchips, hvilket giver problemer mange steder. Idet der praktisk talt er en chip i alt elektronik i dag, så giver det ventetider på helt elementære produkter som hårde hvidevarer, biler og andet. Hvilket i sidste ende kan presse prisen opad.
Prisen på svinekød har længe været på vej op, hvilket skyldes den kinesiske svinepest. Kina står for ca. 20% af Verdens svineproduktion.
Det bliver således dyrere at købe de produkter, som du gerne vil have.
