Mor advarer mod app til børn: 6-årig datter modtog klamme beskeder fra voksne mænd

Nils Würtzenfeld

412 uger siden

|

30/01/2017
Forbrug
Foto: Jemma Casey/Facebook
Foto: Jemma Casey/Facebook
En mor blev skræmt, da hun så de beskeder, som hendes kun seksårige datter havde modtaget gennem et mobilspil. Nu advarer hun andre forældre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

At børn og unge bruger flere timer om dagen på nettet er ingen nyhed for det fleste forældre.

Samtidig er mange forældre også meget opmærksomme på, hvad deres børn foretager sig, når de chatter, spiller mobilspil eller begår sig andre steder på nettet, hvor der er mulighed for at komme i kontakt med fremmede. Det skriver Elitedaily.com.

Internettet åbner nemlig utallige muligheder for voksne, der gerne vil i kontakt med børn. Det erfarede skotske Jemma Casey, da hun for nylig kiggede nærmere på det mobilspil, som hendes seksårige datter, Morgan brugte meget tid på.

Spillet Boblox, der også kan hentes i den danske App Store, har nemlig en chatfunktion tilknyttet, og her havde flere ukendte brugere skrevet flere aldeles upassende beskeder til den lille pige.

Det fik straks den bekymrede mor til at sætte sig til tasterne for at advare andre forældre om spillet.

På Facebook skrev hun blandt andet:

- Please please – hvis jeres børn har en app kaldet Roblox på deres tablets/iPads/Xbox hvad som helst, så slet den! Morgan nævnte tidligere, at nogen havde skrevet til hende og kaldt hende ’lille ven’ og inviterede hende ud, skriver Jemma Casey og understreger, at hun ikke kendte til samtalerne.

- Jeg anede overhovedet ikke, at spillet havde en chat-funktion. Efter at kigget app’en igennem og læst forældrenes anmeldelser er jeg frastødt over, hvad jeg har set (…) vær sød at slet den! Jeg er så vred, skriver den rystede mor.

Foto: Jemma Casey/Facebook

Foto: Jemma Casey/Facebook

Foto: Jemma Casey/Facebook

Sammen med sit opslag vedhæftede Jemma Casey blandt andet et billede af en samtale, som datteren havde haft med en fremmed, der havde kaldt hende ’bae’ (skat, red.) og bedt hende om at kalde sig ’daddy’ (far, red.).

Også andre forældre har både vrede og forfærdede delt billeder af samtaler, som deres intetanende børn har haft med ukendte personer, der har skrevet upassende ting med seksuelle undertoner.