Frygter du holdbarheden på batterier: Tesla-model har kørt over 1,5 millioner kilometer

Henrik Rothenbücher

100 uger siden

|

19/01/2023
Forbrug
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Tilsyneladende er der ingen grund til bekymring for holdbarheden på batterier. Det har en tysk Tesla-ejer nemlig bevist.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tyske Hansjörg von Gemmingen kan bryste sig af at have krydset en nærmest magisk grænse. Han har nemlig rundt 1 million miles i sin Tesla Model S P85. Det svarer til, at han har kørt intet mindre end 1.609.344 kilometer.

Det er en bedrift i sig selv at have kørt så langt i den samme bil, men bedriften bliver kun større af, at han nu er indehaver af den uofficielle verdensrekord i at køre flest kilometer i en Tesla. Det skriver medie Teslarati ifølge Bilbasen.

Tilsyneladende er Hansjörg von Gemmingen en mand, der kører mange kilometer hvert år. I november 2019 rundede han nemlig 1 million kilometer i sin Tesla. Allerede i januar i år rundede han 1,5 millioner kilometer.

Og nu har han så rundet 1 million amerikanske miles, hvilket ikke kun gør ham til uofficiel verdensmester, men også har medført, at han har fået en lykønskning fra Tesla-ejer Elon Musk.

For at runde de 1.609.344 kilometer har der været otte elektriske motorer i Gemmingens Tesla Model S. Han fortæller selv, at den bedste elmotor, der har siddet i bilen holdt 778.000 kilometer, mens resten ikke har være specielt gode.

Hvad der dog er værd at bemærke er, at hans Tesla Model S kører på sin tredje batteriapkke. Det vil sige, at hver af Teslas batteripakker har kunne køre 536.448 kilometer. Ifølge Gemmingen selv var det den anden batteripakke, der holdt bedst, da den rundede i alt 671.000 kilometer.

Da hans Tesla Model S rundede 1.202.000 kilometer, fik han isat den batteripakke, der sidder i bilen nu. Her er der endda tale om en brugt batteripakke på 63,1 kWh, der på nuværende tidspunkt har kørt 407.344 kilometer, uden de store problemer.

Da batteripakken blev monteret, havde den en rækkevidde på 340 kilometer. Efter at have kørt mere end 400.000 kilometer i bilen, er det muligt for Hansjörg von Gemmingen at opnå 308 kilometer på en opladning.

Han fortæller dog, at denne batteripakke kun er blevet opladet med hurtig DC-ladning i 5% af tiden. I de resterende 95% af tiden er den blevet opladet med almindelig AC-ladning, hvilket skåner batteriet.

Til Teslarati har Hansjörg von Gemmingen udtalt, at han har sat sig et mål om, at han vil runde hele 2 millioner kørte kilometer i hans nuværende Tesla Model S.