Flere kvinder bliver bedemænd

webmaster

364 uger siden

|

01/01/2018
De fleste forbinder nok bedemandserhvervet som et mandeerhverv. Det skyldes måske både at ’mand’ indgår som anden halvdel af jobtitlen, men især også fordi der hidtil har været overvægt af mænd i branchen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Denne fordeling ser dog ud til at have taget en drastisk drejning de seneste år.

Snart 50/50 fordeling i bedemandsbranchen

Den store tilstrømning af det kvindelige køn i bedemandsbranchen gør, at fordelingen mellem mænd og kvinder snart er lige. I øjeblikket er der en fordeling med ca. 60% mænd og 40 % kvinder i faget, og hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort de seneste år, nærmer vi os snart en 50/50 fordeling - eller måske endda en overvægt af kvinder. Undersøgelser viser nemlig at hele 8 ud af 10 nye medlemmer af sammenslutningen Danske Bedemænd de seneste år har været kvinder.

Omsorg og samtale er en stor del af bedemandsfaget

Det stereotype billede på en bedemand har gennem tiden været en kold mand, der blot er ude på at tjene penge på andre folks død. Dette er dog en stor skrøne, da størstedelen af bedemandsfaget handler om omsorg, støtte og samtale. Netop disse aspekter af bedemandsfaget er også det, der lokker kvinderne til, da kvinder ofte har et stort og meget naturligt omsorgsgen. Det viser sig, at mange kvinder, der vælger bedemandsfaget kommer fra plejesektoren, hvilket er en stor fordel i bedemandsfaget.  

Flere efterspørger kvindelige bedemænd

Mange begravelsesforretninger oplever en øget efterspørgsel på kvindelige bedemænd, og både hos Broholt Begravelse i Århus og Byens Begravelser i Odense, er det kvindelige bedemænd, man møder, når man søger hjælp til begravelse eller bisættelse. I dag er sorg ikke noget med man behøver at gå med i sig selv, og derfor er en stor del af bedemænds job i dag også at kunne påtage sig andre menneskers sorg og være en støtte og hjælp i en svær og urimelig tid. Bedemandsfaget handler altså ikke blot om at påtage sig de praktiske opgaver i forbindelse med et dødsfald, men især også om at kunne sætte sig ind i andres sorg og være den støtte, men har brug for, når en man har kær er gået bort.